FN’s Menneskerettighedsråd afholdte i sidste uge en ekstraordinær forsamling om den kritiske situation i Burma. Det skete blandt andet på dansk foranledning.

- Det viser, modsat hvad en række amerikanske kongresmedlemmer har anført, at Rådet også er villig til at diskutere reelle problemer, fastslår Institut for Menneskerettigheders direktør Morten Kjærum. Han refererer til den amerikanske kongres’ kritik af Rådet. Kongressen overvejer nemlig at tilbagetrække støtten til Rådet, som flere medlemmer anser for både udueligt og politisk ensidigt.

- Men er det overhovedet relevant at diskutere nedlæggelsen af et råd kun et år efter, det blev etableret, spørger Morten Kjærum og advarer mod at afskrive Rådet på forhånd. I stedet bør man give det en chance for at komme i gang, siger han.

I en analyse i Politiken skrev Morten Kjærum i weekenden, at ”en væsentlig del af tiden i det første år er blevet brugt på diskussioner om, hvordan Rådet skal fungere. Retningslinjerne for dette blev vedtaget lige før sommerferien, og de ser lovende ud”.

Han konstaterer at i løbet af dets første leveår, har Rådet blandt andet vedtaget en vigtig konvention om beskyttelse af personer mod ufrivillige forsvindinger og en deklaration om oprindelige folks rettigheder, som har været mere end 20 år undervejs. Derudover arbejdes der på at færdiggøre en ny procedure, hvor alle lande skal eksamineres regelmæssigt.

Gode og dårlige resultater
Der er dog også en række udfordringer i forbindelse med Rådet. Eksempelvis har de islamiske lande formået at sætte emner som religion, Israel og den Mellemøstlige konflikt på programmet, og ydermere opnået at få vedtaget en resolution, der bl.a. vedrører blasfemi.

”Denne resolution er det stærkeste udtryk for en mere organiseret og samlet gruppe af islamiske lande, som ønsker at sætte en dagsorden. Resolutionen er et misfoster i en menneskeretssammenhæng, fordi den ikke fokuserer på beskyttelsen af mennesker, men af religioner”, skriver han.

At de har haft held med dette skyldes ifølge Morten Kjærum en ulighed i graden af de enkelte landes aktive deltagelse. Det er derfor afgørende vigtigt at de vestlige lande, herunder EU, tager mere aktiv del i udarbejdelsen af emner, som skal drøftes i Rådet.

”Noget tyder da også på, at EU-landene er begyndt at forholde sig mere proaktivt til Rådet og deltager mere aktivt i debatterne. Men der skal mere til”, påpeger han i sin analyse og konkluderer dermed, at det er alt for tidligt at mene noget definitivt om Rådet.

- Rådet har eksisteret i kun et år. Og i løbet af dette første år er noget gået rigtig godt, og andet er gået mindre godt. Det vigtige er dog, at der er skabt nogle rammer, som rummer en masse muligheder, siger Morten Kjærum. Han appellerer i stedet til, at udfordringerne med Rådet tages op, fordi det er vigtigt at have et forum, hvor man internationalt kan diskutere menneskeretlige spørgsmål.

---

Yderligere oplysninger: Martin Lassen-Vernal, Institut for Menneskerettigheder, tlf. 3269 8927, mobil 3157 3153, mlv[a]humanrights.dk