Etnicitet

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Hadforbrydelser

Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination. Langt de fleste hadforbrydelser, der er registreret hos politiet, har racistisk motiv: I 2022 blev der registreret 300 racistisk motiverede hadforbrydelser. Der er dog betydelige mørketal på området, og antallet af hadforbrydelser formodes derfor at være betydeligt højere. Justitsministeriets årlige offerundersøgelse giver et indtryk af hadforbrydelsernes omfang: I perioden 2008-2020 angiver otte procent af voldsofrene, at de mener, der har været et racistisk motiv bag den vold, som de har været udsat for. 

På finansloven 2023 er der afsat midler til en styrket indsats mod hadforbrydelser. Konkret er der afsat 8,5 millioner kroner i 2023 og 8,4 kroner årligt i perioden 2024-2026. En del af puljen skal gå til en handlingsplan mod racisme. Formålet med handlingsplanen er bekæmpelse af racisme bredt i samfundet.

Fra juli 2023 har Rigsadvokaten etableret en etårig forelæggelses- og indberetningsordning. Alle sager, som vedrører straffelovens § 81, nr. 6, der kriminaliserer hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed, skal nu forelægges statsadvokaterne. 

Ordningen vil bidrage til at sikre mere viden og ensrette anklagemyndighedens praksis i forhold til hadforbrydelser. 

Rigsadvokaten vil også fremover udarbejde en oversigt over domme, hvor domstolene har skærpet straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6. 

Næste skridt er, at Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når et offer anmelder en sag som en hadforbrydelse. 

Registreringen kan blandt andet sikre, at politiet får et indblik i, hvornår hadforbrydelser typisk finder sted, og at andre kan undersøge, hvordan myndighederne håndterer anmeldelser af hadforbrydelser.

Parallelsamfundslovgivning kan føre til diskrimination

Antallet af såkaldte parallelsamfundsområder og udsatte boligområder steg i 2023. To boligområder er føjet til regeringens lister over parallelsamfund og udsatte boligområder, så der i december 2023 er i alt 12 parallelsamfundsområder og 19 udsatte boligområder i Danmark.

Opdelingen af boligområder stammer fra den danske lovgivning, der blev til i 2018 med afsæt i aftalen ’Et Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030’. 

Etnicitet benyttes som et af kriterierne i kategoriseringen af boligområder. Lovgivningen betyder, at beboere, særligt beboere med etnisk minoritetsbaggrund, bliver opsagt og tvunget til at fraflytte deres bolig. 

Institut for Menneskerettigheder er indtrådt til støtte for en række beboere, der har anlagt sag mod staten for at overtræde forbuddet mod diskrimination på baggrund af etnicitet i parallelsamfundslovgivningen. Sagen er blevet forelagt EU-Domstolen, der nu skal tage stilling til, om lovgivningen er diskriminerende.

Begrebet ikkevestlige indvandrere og efterkommere bruges flere steder i lovgivningen og i praksis. FN’s Racediskriminationskomité (CERD) kalder kriterierne diskriminerende og stigmatiserende og et brud på grundlæggende menneskerettigheder. Betegnelser som ’vestlig’ og ’ikkevestlig’ bør ifølge komiteen helt tages ud af dansk lovgivning.

Minoritetsetniske erhvervsskoleelever mangler diskriminationsbeskyttelse

Etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet er et udbredt problem, mens uddannelsesinstitutioner og uddannelsesområdet generelt baner vej ud til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at forebygge diskrimination på uddannelsessteder såvel som på lærepladser. 

Hver tredje oplæringskonsulent på erhvervsuddannelserne oplever, at virksomheder ønsker at frasortere elever med en bestemt etnicitet, når de indgår aftaler om lærepladser. 51 procent af oplæringskonsulenterne forsøger i nogen eller høj grad at indfri virksomhedernes ulovlige krav. Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2023. 

Undersøgelsen indikerer, at virksomhederne diskriminerer minoritetsetniske elever på erhvervsuddannelserne. Det underbygges yderligere af et markant højere frafald på erhvervsuddannelserne blandt efterkommere, der også er overrepræsenteret i skoleoplæring, som foregår på erhvervsskolerne. 

Det er ulovligt at diskriminere på baggrund af race, etnicitet, national oprindelse, religion og tro i ansættelsen af lærlinge. Det er samtidig ulovligt for erhvervsskolerne at medvirke til en diskriminerende ansættelsespraksis.