Flygtninge og udlændinge

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Asylbehandling og beskyttelse i Europa

Den danske regering har siden 2018 år arbejdet på at oprette et modtagecenter udenfor Europas grænser. Asylansøgere skal ifølge modellen overføres fra Danmark til modtagecenteret for at få behandlet deres asylsag. Hvis de opnår asyl, kan de efterfølgende få beskyttelse i det pågældende land. I 2021 vedtog Folketinget loven, som gør det muligt efter dansk ret at overføre asylansøgere til et sikkert tredjeland. 

EU-Kommissionen har understreget, at modellen ikke er mulig under de eksisterende EU-regler, mens Den Afrikanske Union kalder lovændringen ”totalt uacceptabel”. 

Europarådets Menneskerettighedskommissær har efter sit besøg i Danmark i maj-juni 2023 kritiseret den danske model om at overføre asylansøgere til et tredjeland for at være usolidarisk. Menneskerettighedskommissæren opfordrer Danmark til at droppe planerne. 

Der er også en række udeståender i loven. Det fremgår ikke, hvilke retsgarantier der skal være til stede i tredjelandet; hvem der kan undtages fra at blive overført fra Danmark; hvilken beskyttelse flygtninge vil modtage i tredjelandet; eller om Danmark skal udøve jurisdiktion i tredjelandet. 

Selvom det er muligt at etablere et modtagecenter i et tredjeland inden for rammerne af menneskeretten, underminerer det principperne om solidaritet og ansvarsfordeling for flygtninges beskyttelse. Samtidig stiller menneskeretten en række krav, som skal overholdes i praksis. Hvad Danmark konkret er forpligtet til, afhænger af det pågældendes lands asylsystem, og hvilke rettigheder flygtninge er sikret i landet.

Den daværende regering forhandlede med Rwanda i 2022. Den nye regering har som mål, at et modtagecenter etableres af EU eller i samarbejde med andre lande. Statsministeren oplyste i 2022 på et pressemøde, at det stadig kan ende med dansk enegang på området. 

Der er endnu ikke indgået nogen aftale med et andet land om et modtagecenter. 

Frihedsberøvelse af afviste asylansøgere

Afviste asylansøgere kan i Danmark blive frihedsberøvet for at motivere dem til at rejse til deres hjemland. De såkaldte administrative frihedsberøvelser iværksættes af myndighederne som såkaldt motivationsfremmende foranstaltning og skyldes ikke strafferetlige forhold. Der blev i løbet af 2022 foretaget 450 administrative frihedsberøvelser i Udlændingecenter Ellebæk. Ifølge Europarådets Torturkomité er vilkårene i centrene fængselslignende.

De afviste asylansøgere i centrene kan opleve begrænsninger på at komme ud i frisk luft, bruge mobiltelefon og få adgang til internet. Personalet er fængselsbetjente, og ligesom i danske fængsler bliver strafcelle – isolation – anvendt som sanktion. 

I 2023 blev der i alt ikendt 28 ubetingede anbringelser i strafcelle for personer i Udlændingecenter Ellebæk. Heraf havde 23 en varighed på 1-14 dage, mens fem havde en varighed på 15 dage og derover. 

Frihedsberøvelse af afviste asylansøgere er meget indgribende for de berørte og deres familier, og der gælder en række menneskeretlige krav, som skal være opfyldt, før det er muligt at frihedsberøve afviste asylansøgere. 

Hjemrejsestyrelsen skal i samarbejde med politiet blandt andet løbende vurdere, om det er realistisk at udsende pågældende, og dokumentere, at der er taget aktive skridt og udvist handlekraft for at få vedkommende udsendt.

Inddragelse af flygtninges opholdstilladelse

I løbet af de senere år har udlændingemyndighederne systematisk vurderet, om visse grupper af flygtninge, særligt fra Syrien, fortsat har krav på beskyttelse.  

Udlændingemyndighedernes praksis er en udløber af det såkaldte paradigmeskifte på flygtninge- og udlændingeområdet, der oprindeligt blev vedtaget af Folketinget i 2015 med indførslen af en ny kategori af flygtninge (§ 7, stk. 3), som får beskyttelse efter de generelle forhold i hjemlandet.

Paradigmeskiftet henviser også til en lovændring i 2019, hvorefter alle flygtninges ophold i Danmark er af midlertidig karakter. Myndighederne skal derefter inddrage flygtninges opholdstilladelse, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt retten til respekt for privat- eller familieliv.

Siden 2019 har 158 syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse endeligt. Udlændingemyndighederne har vurderet, at forholdene i flere områder af Syrien (Damaskus, Rif Damaskus og Latakia) ikke længere berettiger til midlertidig beskyttelsesstatus alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Udlændingestyrelsen har samtidig vurderet, at provinsen Tartous også er sikker, men Flygtningenævnet har endnu ikke taget stilling.

Udlændingestyrelsens menneskeretlige vurdering i sager om voksne børn og børns selvstændige tilknytning er ifølge Institut for Menneskerettigheder problematisk. 
Derudover sikrer den nuværende procedure i sager om inddragelse ikke en samlet vurdering af familiens tilknytning til Danmark, når sagen vurderes i 2. instans, selvom det er nødvendigt for at foretage en konkret vurdering.

Flygtningenævnet anerkender kritikken og lægger op til, at det bør overvejes at samle kompetencen til at behandle sagerne i nævnet. Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet gjort opmærksom på problemstillingen, da det kræver en ændring af udlændingeloven.

Selve inddragelsesprocessen og den lange sagsbehandlingstid har også store konsekvenser for de berørte flygtninge. Desuden er vejledningen på en række områder mangelfuld, og partshøringen er utilstrækkelig.