De 10 største udfordringer
- Retlig beskyttelse (artikel 5 og Tillægsprotokollen)
- Tilgængelighed (artikel 9)
- Fordomme (artikel 8)
- Psykiatri (artikel 13 og 17)
- Selvbestemmelse og politisk medbestemmelse (artikel 12 og 19)
- Statsborgerskab (artikel 18)
- Uddannelse (artikel 24)
- Arbejdsmarked (artikel 27)
- Sundhed (artikel 25)
- Handlingsplan (artikel 4)
1. Retlig beskyttelse
Personer med handicap afvises fra fitnesscentre på grund af deres handicap, nægtes optagelse på private uddannelsessteder eller får afslag på at leje en bolig. Fordi de har et handicap.
I dag har vi i Danmark stadig ikke beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap. Det betyder, at privatpersoner og virksomheder i princippet frit kan beslutte at forskelsbehandle personer med handicap. Danmark har endvidere ikke tiltrådt Tillægsprotokollen til Handicapkonventionen, hvilket betyder, at enkeltpersoner ikke kan klage til Komiteen over krænkelser af deres rettigheder under Konventionen i Danmark.
Danmark har i henhold til Handicapkonventionen pligt til at sikre en effektiv beskyttelse af rettighederne i konventionen. Dansk handicappolitik har ikke traditionelt været baseret på, at enkeltpersoner fik rettigheder til en bestemt behandling. Men der er behov for et opgør med denne tilgang, hvis dansk handicappolitik skal bringes i overensstemmelse med Handicapkonventionen.
2. Tilgængelighed
Personer, som bruger kørestol, kan stadig ikke bruge offentlige busser, fordi chaufførerne eller andre ikke må køre rampen ud til kørestolen. Mange skoler er stadig ikke tilgængelige, så børn med handicap kan være afskåret fra at gå på deres lokale skole. Offentlige hjemmesider er ikke altid tilgængelige for personer med handicap. Valgsteder er ikke tilgængelige. Listen kunne være meget længere.
Danmark er i henhold til Handicapkonventionen forpligtet til at arbejde for, at Danmark gøres tilgængeligt for alle med handicap. Dansk handicappolitik har traditionelt sat individuel kompensation i form af f.eks. handicapbiler og ledsageordninger til den enkelte højere end at ændre generelle strukturer i samfundet, så behovet for individuel tilpasning reduceres. Også her er der behov for et opgør med traditionel dansk handicap politik. Dog uden at man afskaffer individuelle ordninger, før behovet for dem er væk.
3. Fordomme
Personer med handicap møder fordomme, som for eksempel kan få betydning for, om de kan få et job, og om de kan gå i en almindelig skole. En undersøgelse fra 2011 fra SFI viser, at over 60 % af de beskæftigede ville have betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med psykiske lidelser. I følge en anden undersøgelse fra 2011, udgivet af Socialstyrelsen, ville 60 % af børnene i undersøgelsen have noget imod at sidde ved siden af et barn, der havde spastisk lammelse, og 40 % mente, at det ville være svært at være venner med en person med handicap.
Danmark er i henhold til Handicapkonventionen forpligtet til at øge bevidstheden om personer med handicap og respekt for deres rettigheder. Traditionel dansk handicappolitik har hvilet på en antagelse om ”gode viljer”, men også her er der behov for en justering. Dog uden at det underkendes, at der kan være en velvillighed i det danske samfund over for personer med handicap, som man kan bygge videre på.
4. Psykiatrien
Personer med psykisk sygdom står ringere end personer med somatiske sygdomme. For eksempel gælder kun få behandlingsgarantier på det psykiatriske område. Psykiatriområdet er endvidere præget af en vidtgående brug af tvang. Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse anvendtes tvang over for omkring 21 % af de omkring 25.000 personer, som var indlagt på psykiatriske afdelinger i løbet af 2010. Og omkring 12 % blev udsat for fikseringer og fysisk magt, og denne andel har været rimelig stabil siden 2005. Flere end 350 har været udsat for tvangsfikseringer, som varer længere end 3 døgn hvert år siden 2005. Ifølge Europarådets Torturkomite kan der ikke være en medicinsk begrundelse for fikseringer over flere døgn, hvorfor sådanne fikseringer ifølge Torturkomiteen udgør mishandling i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Endvidere er antallet af personer med psykisk sygdom eller lav intelligens, som dømmes til behandling frem for at få en straf under straffeloven, mangedoblet siden 1980’erne. Personer med psykisk sygdom idømmes i nogle tilfælde særforanstaltninger i op til 5 år for overtrædelser af straffeloven, som andre ville få en bøde for.
Handicapkonventionen lægger op til et opgør med antagelsen om, at psykisk sygdom kan være med til at berettige tvang i form af tvangstilbageholdelser eller i form af magtanvendelse. Konventionen kræver således, at det enkelte menneskes selvbestemmelse og integritet kommer i højsædet. Tvang må kun blive brugt på grundlag af nødværge, som gælder for alle og ikke kun psykiatriske patienter.
5. Selvbestemmelse og politisk medbestemmelse
Personer med handicap oplever, at deres ret til selvbestemmelse og medbestemmelse i mange tilfælde ikke får plads til at udfolde sig. Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i februar 2012 en undersøgelse vedrørende værgemål, som viser, at personer under værgemål ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for at bestemme over deres eget liv. Beboere på bosteder oplever endvidere begrænsninger i deres selvbestemmelse, som angår f.eks. hvornår de vil sove, hvem de vil dele værelse med, og hvornår de vil ud. En nyere undersøgelse tyder endvidere på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad inddrager beboere på bosteder i beslutninger om, hvor de skal bo.
Også i forhold til udøvelsen af retten til politisk medbestemmelse er der behov for ændringer. Således fratages personer, som har fået udpeget en værge under værgemålslovens § 6, retten til at stemme og blive valgt. Når en person får udpeget en værge, sker det udelukkende for at beskytte ham eller hende, og typisk for at personen kan få hjælp med at administrere sin økonomi. Der er ingen forbindelse mellem personens behov for at blive sat under værgemål og hans eller hendes evne eller berettigelse til at stemme. Personer med handicap oplever mange andre problemer i adgangen til politisk medbestemmelse.
FN’s Handicapkonvention bygger på en erkendelse af, at personer med handicap har ret til selvbestemmelse og autonomi, også når de har svært ved at forstå komplicerede problemstillinger eller har svært ved at give udtryk for holdninger. Dansk lovgivning lever ikke i tilstrækkelig grad op dertil. Instituttet vurderer, at fratagelsen af stemmeret for personer under værgemål krænker konventionens artikel 29.
6. Statsborgerskab
Personer med post traumatisk stress syndrom forskelsbehandles i deres adgang til at opnå statsborgerskab. Fra 2006 til 2011 kunne personer med post traumatisk stress syndrom ikke blive fritaget fra kravet om, at de skulle bestå en dansk prøve og en statsborgerskabsprøve, selvom deres handicap betød, at de ikke kunne bestå den. Siden april 2011 er praksis lempet, men personer med post traumatisk stress syndrom står stadig ringere end andre ansøgere, herunder også andre ansøgere med et andet handicap.
FN’s Handicapkonvention stiller krav om, at personer med handicap skal have adgang til statsborgerskab på lige vilkår med andre. Forskelsbehandlingen af personer med post traumatisk stress syndrom er således i strid med konventionen og Danmark har pligt til at ændre denne praksis.
7. Uddannelse
Børn med handicap placeres i alt for vidt omfang i specialskoler og specialklasser. I nogle kommuner undervises op til 8 % af alle børn i folkeskolen i specialklasser eller -skoler. Endvidere har børn med handicap i den almindelige skole ikke mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn, hvis de har behov for mindre end 12 timers specialundervisning om ugen. Endelig er det alvorligt problem, at børn med handicap i meget højere grad end børn uden handicap forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskoleprøven. Kun omkring 64 % af elever med handicap, (vel at mærke børn uden kognitive problemer) består folkeskolens afgangsprøve, hvorimod 91 % af børn uden handicap tager prøven.
Handicapkonventionen stiller krav om, at hele uddannelsessystemet gøres inkluderende og sikre det enkelte barns effektive ret til at få den støtte, som barnet har behov for. Inklusion står højt på den politiske dagsorden i Danmark, men målet er langt fra nået.
8. Arbejdsmarked
Kun omkring 50 % af personer med handicap er i beskæftigelse. Ser man på personer med handicap og nedsat arbejdsevne, er andelen i beskæftigelse helt nede på 25 %. Til sammenligning er omkring 50 % af alle personer med handicap og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse i Sverige. Kvinder med handicap har endvidere en betydeligt lavere beskæftigelsesrate end mænd.
Domstolene er begyndt at pålægge arbejdsgivere forpligtelser til at yde tilpasning for særlige behov til deres ansatte med handicap med henvisning til lov om forbud mod forskelsbehandling. Men udgangspunktet under anden generel lovgivning og under overenskomsterne er stadig, at arbejdsgiveren kan afskedige på grund af nedsat arbejdsevne og, at han har meget få forpligtelser over for ansatte, som får nedsat arbejdsevne for eksempel på grund af handicap.
Handicapkonventionen stiller krav om, at arbejdsmarkedet gøres inkluderende for personer med handicap. Den forventede reform af førtidspensionen og fleksjobordningen ser ud til at ville bringe dansk politik og lovgivning på området mere i retning af svensk lovgivning og politik. Det er nærliggende at tænke, at man ikke burde nøjes med at lade sig inspirere til at beskære førtidspension og fleksjob, men også burde lade sig inspirere af Sverige til at styrke arbejdsgiverens forpligtelser til at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked.
9. Sundhed
En kvinde med udviklingshæmning fik ikke livsnødvendig behandling af en kræftsvulst, fordi hospitalet mente, at det var bedst at skåne hende på grund af hendes udviklingshæmning. En anden kvinde, som bl.a. brugte rollator, fik markeret i sin journal, at hun ikke skulle genoplives, hvis genoplivning blev nødvendig. Personer med udviklingshæmning og psykisk syge har lavere gennemsnitlig levealder end andre, bl.a. fordi de ikke får den hjælp, som de har brug for til at genkende symptomer på sygdomme, som kræver behandling.
Der prioriteres hele tiden i sundhedsvæsenet ud fra mere eller mindre gennemsigtige kriterier om f.eks. arbejdsmarkedsparathed, og ud fra hvem der vil få mest glæde af en behandling.
Handicapkonventionen stiller krav om, at personer med handicap skal have lige adgang til sundhedsydelser. Der er behov for en undersøgelse af, i hvilket omfang personer med handicap stilles ringere end andre i adgangen til sundhedsydelser, og hvad der kan gøres for at sikre, at personer med handicap stilles lige med andre.
10. Handlingsplan
Handicapkonventionen stiller krav om nytænkning på en lang række områder. Danmark har stadig ikke - mere end to år efter at vi er blevet bundet af FN’s Handicapkonvention - fået lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvor Danmark ikke lever op til konventionen. Social- og Integrationsministeriet har annonceret, at forberedelser er gået i gang. Institut for Menneskerettigheder ser frem til at være en del af processen og har store forhåbninger til, at der bliver tale om en ambitiøs og stærk handleplan.