Bogen er et resultat af mange års fokuseret arbejde med kollegaer fra Afrika igennem Institut for Menneskerettigheders Research Partnership Programme og Vestafrika-strategi.
Bogen bygger på det arbejde, afrikanske forskere har udført under deres ophold på Institut for Menneskerettigheder. Vi har udvalgt de bedste forskningsrapporter, der beskæftiger sig med familie, kvinder, børn og menneskerettigheder. Derefter har vi redigeret dem til kortere artikler og samlet dem i en bog, der udgives på både engelsk og fransk på det franske forlag Karthala i Paris.
Selvom de fleste bidragsydere har en juridisk baggrund, anlægger bogen et multidisciplinært perspektiv og forsøger derigennem at indfange betydningen af den lokale sammenhæng og menneskerettighedernes gennemslagskraft. En del af den forskning, som bogen formidler, er baseret på juridiske kilder og metoder, men der anvendes ligeledes metodologier importeret fra socialvidenskaberne, f.eks. interviews, feltstudier, observationer og lingvistik.
Bogen bygger desuden på de af vores vestafrikanske kollegaer, der har deltaget i IMR’s forskningspartnerskabsprogram i løbet af de to år, hvor programmet havde et geografisk fokus på Vestafrika. Disse kollegaer er nu, sammen med andre forskere, en del af et IMR-støttet netværk omkring menneskerettigheder, familie og familieret i det fransktalende Vestafrika. Netværket er forankret i Instituttet for Menneskerettigheder og Fred ved University Cheik Anta Diop i Dakar, Senegal.