I 2002 støttede Institut for Menneskerettigheder en konference om dødsstraf i byen Xiangtan i Centralkina. Vores partner var i Beijing, så vi var en smule overraskede over den placering, vores partner havde valgt for konferencen. Vi fik at vide, at det med et så følsomt emne var godt ikke at være i Beijing – det politiske centrum – eller i en stor, berømt by på østkysten, men derimod i en afsidesliggende ’lille’ by med et lokalt universitet. Konferencedeltagerne var kinesiske forskere og juridiske praktikere såvel som udenlandske specialister i dødsstraf-relaterede emner.
På baggrund af diskussionen med vores lokale partnere forstod vi, at nogle gik ind for en afskaffelse af dødsstraffen, men at de – eftersom dette blev opfattet som urealistisk – havde valgt en strategi i tre trin.
Først ville de advokere for en organisatorisk reform, under hvilken Højesteretten skulle have overført mandat til at bekræfte alle dødsdomme i hele landet. Dernæst ville de arbejde for en revision af Straffeloven, som skulle føre til en reduktion i antallet af forbrydelser med dødsstraf fra de daværende 68. Og endelig ville de begynde at diskutere afskaffelse af dødsstraffen. Planen var altså at reducere antallet af faktiske henrettelser, før der kunne tales om, hvorvidt denne strafform skulle bevares eller helt afskaffes.
Diskussionerne ved 2002-konferencen var ophedede, og adskillige deltagere betvivlede strategien og spurgte, hvorfor man ikke skulle arbejde for en øjeblikkelig afskaffelse. Andre argumenterede imod afskaffelse og foreslog at straffen blev bevaret, men at den blev forvaltet på en mere lemfældig og fleksibel måde.
Der var omkring 70 deltagere ved konferencen, men møderne blev holdt i et auditorium på det juridiske fakultet, så mange studerende kom og lyttede. De var tydeligvis mest på afskaffelsessiden og klappede og kom med tilråb, når en taler foreslog dette.
Vi fik at vide, at dette var den første konference om dødsstraf i Kina støttet af udenlandske midler. To år senere – i 2004 – støttede vi en lignende konference i en anden by i det centrale Kina, Chongqing. Den grundlæggende tre-trins-strategi var den samme, og den vandt bred tilslutning blandt de tilstedeværende forskere. En forsker præsenterede derudover en tidslinje, kulminerende med dødsstraffens afskaffelse i 2050.
En bestemmelse med virkning fra januar 2007 overførte kompetencen til prøvelse af dødsstraffe til Højesteret. Iagttagere mener, at dette ville bringe det totale antal henrettelser ned med 30 %. Det faktiske antal henrettelser er en statshemmelighed, så det er umuligt at efterprøve. Men eksperter blandt kinesiske advokater vurderer, at tallet er faldet med mere end 50 %, selvom det stadig er ‘alt for mange’, som det udtrykkes.
23. august 2010 blev et forslag til revision af Straffeloven og afskaffelsen af dødsstraf for 13 forseelser diskuteret i Kinas lovgivende forsamling, den Stående Komité for den Nationale Folkekongres. Denne revision er dog endnu ikke vedtaget, men der er stor tiltro til, at den bliver det.
Så nu venter vi på næste skridt…
På baggrund af diskussionen med vores lokale partnere forstod vi, at nogle gik ind for en afskaffelse af dødsstraffen, men at de – eftersom dette blev opfattet som urealistisk – havde valgt en strategi i tre trin.
Først ville de advokere for en organisatorisk reform, under hvilken Højesteretten skulle have overført mandat til at bekræfte alle dødsdomme i hele landet. Dernæst ville de arbejde for en revision af Straffeloven, som skulle føre til en reduktion i antallet af forbrydelser med dødsstraf fra de daværende 68. Og endelig ville de begynde at diskutere afskaffelse af dødsstraffen. Planen var altså at reducere antallet af faktiske henrettelser, før der kunne tales om, hvorvidt denne strafform skulle bevares eller helt afskaffes.
Diskussionerne ved 2002-konferencen var ophedede, og adskillige deltagere betvivlede strategien og spurgte, hvorfor man ikke skulle arbejde for en øjeblikkelig afskaffelse. Andre argumenterede imod afskaffelse og foreslog at straffen blev bevaret, men at den blev forvaltet på en mere lemfældig og fleksibel måde.
Der var omkring 70 deltagere ved konferencen, men møderne blev holdt i et auditorium på det juridiske fakultet, så mange studerende kom og lyttede. De var tydeligvis mest på afskaffelsessiden og klappede og kom med tilråb, når en taler foreslog dette.
Vi fik at vide, at dette var den første konference om dødsstraf i Kina støttet af udenlandske midler. To år senere – i 2004 – støttede vi en lignende konference i en anden by i det centrale Kina, Chongqing. Den grundlæggende tre-trins-strategi var den samme, og den vandt bred tilslutning blandt de tilstedeværende forskere. En forsker præsenterede derudover en tidslinje, kulminerende med dødsstraffens afskaffelse i 2050.
En bestemmelse med virkning fra januar 2007 overførte kompetencen til prøvelse af dødsstraffe til Højesteret. Iagttagere mener, at dette ville bringe det totale antal henrettelser ned med 30 %. Det faktiske antal henrettelser er en statshemmelighed, så det er umuligt at efterprøve. Men eksperter blandt kinesiske advokater vurderer, at tallet er faldet med mere end 50 %, selvom det stadig er ‘alt for mange’, som det udtrykkes.
23. august 2010 blev et forslag til revision af Straffeloven og afskaffelsen af dødsstraf for 13 forseelser diskuteret i Kinas lovgivende forsamling, den Stående Komité for den Nationale Folkekongres. Denne revision er dog endnu ikke vedtaget, men der er stor tiltro til, at den bliver det.
Så nu venter vi på næste skridt…