Isolation i Danmark
Ifølge Peter Scharff Smith har de ny FN-anbefalinger klar relevans i Danmark, hvor man i dag ikke lever op til alle de foreslåede standarder. Fx anvendes isolation som disciplinær straf i fængslerne i form af såkaldt strafcelle.
I 2009 blev denne metode taget i brug 2.677 gange, hvilket sammenlignet med 2001 er mere end en fordobling. Desuden anvendes isolation under varetægt af og til stadig mod mindreårige. Udelukkelse fra fællesskab er en tredje form for isolation, der i fængslerne kan benyttes i månedsvis.