INTEC rapport
INTEC-rapporten: Prøvekrav kan skade integration
Udelukkelsen af visse grupper fra familiesammenføring fremmer ikke deres integration, men kan tværtimod føre til stress. Også for ansøgernes børn, der kan udvikle negative holdninger til samfundet, konkluderer europæisk rapport, som IMR har bidraget til.
Lagt ud af redaktionen
Når visse grupper udelukkes fra familiesammenføring og adgang til permanent ophold og statsborgerskab, kan det gå ud over integrationen. Og når ansøgerne ikke kan bestå indvandringsprøven og derfor ikke kan familiesammenføres, fører det til stress hos både dem og deres ægtefæller. Herunder er flygtninge, børn, ældre indvandrere samt indvandrere med kort eller ingen skolegang særligt hårdt ramt af prøvekravene.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i det større europæisk forskningsprojekt, INTEC. Navnet står for ”Integration and Naturalisation tests: The New Way to European Citizenship” og projektet blev gennemført i 2010 og omfatter ni europæiske lande, heriblandt Danmark.
Formålet er bl.a. gennem interview af indvandrere og andre at undersøge de integrationsmæssige virkninger af indførelsen af de såkaldte integrations- og naturalisationsprøver.
Stigende brug af prøver
I følge rapporten er der generelt en stigende tendens til, at EU's medlemslande så tidligt som muligt stiller integrationskrav til tredjelandsstatsborgere som betingelse for opholdsret. Formaliserede sprogprøver er blevet mere og mere almindelige i det nye årtusinde, ligesom der i tiltagende grad kræves viden om og respekt for nationale værdier og normer.
Seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) Eva Ersbøll, som har ledet den danske del af INTEC-projektet, understreger, at ansvaret for indvandreres integration fortsat ligger hos både stat og indvandrere, men at ansvaret i stadig højere grad placeres hos indvandrerne selv.
- En stats ansvar for udlændinges integration kan bl.a. måles på grundlag af det omfang, udlændinge får tilbudt undervisning i sprog og samfundskundskab. Lande som Tyskland og Frankrig har uddannelsestilbud til udlændinge, men Holland har trukket sin uddannelsesstøtte tilbage. Danmark fremhæves i rapporten som et land, der giver et godt, omfattende og gratis uddannelsestilbud, forklarer Eva Ersbøll.
Hun understreger i den forbindelse, at stort set alle interviewpersonerne var glade for danskundervisningen:
- Undervisningen betragtes som et værdifuldt bidrag til integrationen. Interviewpersonerne synes, at danskundervisningen er både nyttig og nødvendig for at bo i Danmark, ved jobansøgning, adgang til medier, Internet og på mange andre måder, siger hun.
Kan skade integrationen
Interviewene viser også, at før indvandringen er ansøgere om familiesammenføring meget interesserede i at vide noget om det land, de skal flytte til.
- På det tidspunkt betyder sprogundervisningen mindre, men efter indvandringen er omvendt. Når man først har taget ophold i et land, bliver det af største vigtighed at lære dets sprog, forklarer Eva Ersbøll og fortsætter:
- Hvad angår det krævede sproglige niveau viser undersøgelsen ret paradoksalt, at det ofte betragtes som både for lavt og for højt. Dvs. for lavt i forhold til arbejdsmarkedets krav, men for højt til at alle integrationsvillige indvandrere kan bestå. Det sidste afspejler sig i en nedgang i antallet af familiesammenføringer, tilladelser til permanent ophold og naturalisation, siger hun.
Særligt sårbare grupper
INTEC-projektet konkluderer, at udelukkelsen af visse grupper fra familiesammenføring og adgang til en sikker opholdsstatus (permanent ophold og statsborgerskab) ikke fremmer deres integration – ligesom det ikke fremmer integrationen som helhed.
- Det er særligt markant på familiesammenføringsområdet. Når ansøgerne ikke kan bestå indvandringsprøven og derfor ikke kan familiesammenføres, fører det til stress hos både dem og deres ægtefæller. Og det fremmer ikke en positiv holdning til samfundet. Hvis børn er involveret, kan eventuelle forsinkelser også påvirke deres integration i negativ retning. For ansøgere i tidligere krigszoner kan situationen være særlig dramatisk, siger Eva Ersbøll.
Hun henviser til, at især flygtninge forekommer at være en gruppe, som bliver særligt hårdt ramt og som lider under prøvekravene. Andre hårdt ramte grupper er ældre indvandrere og indvandrere uden eller med kort skolegang bag sig. Mange er uvante med at skulle lære og læse, og en del er uden kendskab til det latinske alfabet. Der er signifikant forskel på, i hvilket omfang indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande består de forskellige prøver.
Ifølge Eva Ersbøll viser den danske undersøgelse samme tendens.
- Ganske vist har vi gode uddannelsestilbud også til disse sårbare grupper, men til gengæld stiller vi højere krav end de andre lande. Og de danske krav er for høje, siger hun og fortsætter:
- Den danske undersøgelse viser, at indvandrere og flygtninge gerne vil dygtiggøre sig og gøre alt muligt for at leve op til de stillede krav, men mange kan ikke. Kravene burde indrettes således, at det blev muligt at bestå, også for udlændinge uden særlige forudsætninger. For eksempel kunne man stille krav om, at indvandrere og flygtninge skulle bestå prøverne på det kursus, hvor de indskrives. Eller man kunne belønne progressionen fra et niveau til et andet – sådan som man gør i Storbritannien.
Ansøgerne er motiverede
Det er da også INTEC-projektets hovedanbefaling, at kravene til uddannelse og beståede prøver gøres mere fleksible.
- Undersøgelsen viser som helhed, at flygtninge og indvandrere er meget motiverede for at gå på sprogskole og at skaffe sig viden om samfundsforholdene i deres nye land. De fleste tager selv initiativ til at uddanne sig og behøver ikke tvang gennem f.eks. prøvekrav. Fastholder man derfor prøvekravene, anbefales det i rapporten, at de gøres fleksible, bl.a. i forhold til organisation af kurserne og med hensyn til undtagelser for særlige grupper. Det anbefales også at give undervisningstilbud på arbejdsmarkedet, forklarer seniorforsker Eva Ersbøll.
Hun understreger, at der i følge INTEC-rapporten ikke er fundet grund til at fremme ordninger, hvor familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab gøres afhængig af beståede integrationsprøver.
- Det er ikke nødvendigt af motivationshensyn, og det leder uundgåeligt til udelukkelse af bestemte grupper, en udelukkelse, som hæmmer i stedet for fremmer integrationen, tilføjer hun.
Som noget afgørende fremhæves et imødekommende samfund, bekæmpelse af diskrimination og lige muligheder på arbejdsmarkedet.
Download
Du kan læse mere om INTEC-rapporten i boksen til højre og hente den komplette version her (engelsk).
I boksen til højre kan du også hente de individuelle landerapporter, herunder Danmark.
Lagt ud af redaktionen
Når visse grupper udelukkes fra familiesammenføring og adgang til permanent ophold og statsborgerskab, kan det gå ud over integrationen. Og når ansøgerne ikke kan bestå indvandringsprøven og derfor ikke kan familiesammenføres, fører det til stress hos både dem og deres ægtefæller. Herunder er flygtninge, børn, ældre indvandrere samt indvandrere med kort eller ingen skolegang særligt hårdt ramt af prøvekravene.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i det større europæisk forskningsprojekt, INTEC. Navnet står for ”Integration and Naturalisation tests: The New Way to European Citizenship” og projektet blev gennemført i 2010 og omfatter ni europæiske lande, heriblandt Danmark.
Formålet er bl.a. gennem interview af indvandrere og andre at undersøge de integrationsmæssige virkninger af indførelsen af de såkaldte integrations- og naturalisationsprøver.
Stigende brug af prøver
I følge rapporten er der generelt en stigende tendens til, at EU's medlemslande så tidligt som muligt stiller integrationskrav til tredjelandsstatsborgere som betingelse for opholdsret. Formaliserede sprogprøver er blevet mere og mere almindelige i det nye årtusinde, ligesom der i tiltagende grad kræves viden om og respekt for nationale værdier og normer.
Seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) Eva Ersbøll, som har ledet den danske del af INTEC-projektet, understreger, at ansvaret for indvandreres integration fortsat ligger hos både stat og indvandrere, men at ansvaret i stadig højere grad placeres hos indvandrerne selv.
- En stats ansvar for udlændinges integration kan bl.a. måles på grundlag af det omfang, udlændinge får tilbudt undervisning i sprog og samfundskundskab. Lande som Tyskland og Frankrig har uddannelsestilbud til udlændinge, men Holland har trukket sin uddannelsesstøtte tilbage. Danmark fremhæves i rapporten som et land, der giver et godt, omfattende og gratis uddannelsestilbud, forklarer Eva Ersbøll.
Hun understreger i den forbindelse, at stort set alle interviewpersonerne var glade for danskundervisningen:
- Undervisningen betragtes som et værdifuldt bidrag til integrationen. Interviewpersonerne synes, at danskundervisningen er både nyttig og nødvendig for at bo i Danmark, ved jobansøgning, adgang til medier, Internet og på mange andre måder, siger hun.
Kan skade integrationen
Interviewene viser også, at før indvandringen er ansøgere om familiesammenføring meget interesserede i at vide noget om det land, de skal flytte til.
- På det tidspunkt betyder sprogundervisningen mindre, men efter indvandringen er omvendt. Når man først har taget ophold i et land, bliver det af største vigtighed at lære dets sprog, forklarer Eva Ersbøll og fortsætter:
- Hvad angår det krævede sproglige niveau viser undersøgelsen ret paradoksalt, at det ofte betragtes som både for lavt og for højt. Dvs. for lavt i forhold til arbejdsmarkedets krav, men for højt til at alle integrationsvillige indvandrere kan bestå. Det sidste afspejler sig i en nedgang i antallet af familiesammenføringer, tilladelser til permanent ophold og naturalisation, siger hun.
Særligt sårbare grupper
INTEC-projektet konkluderer, at udelukkelsen af visse grupper fra familiesammenføring og adgang til en sikker opholdsstatus (permanent ophold og statsborgerskab) ikke fremmer deres integration – ligesom det ikke fremmer integrationen som helhed.
- Det er særligt markant på familiesammenføringsområdet. Når ansøgerne ikke kan bestå indvandringsprøven og derfor ikke kan familiesammenføres, fører det til stress hos både dem og deres ægtefæller. Og det fremmer ikke en positiv holdning til samfundet. Hvis børn er involveret, kan eventuelle forsinkelser også påvirke deres integration i negativ retning. For ansøgere i tidligere krigszoner kan situationen være særlig dramatisk, siger Eva Ersbøll.
Hun henviser til, at især flygtninge forekommer at være en gruppe, som bliver særligt hårdt ramt og som lider under prøvekravene. Andre hårdt ramte grupper er ældre indvandrere og indvandrere uden eller med kort skolegang bag sig. Mange er uvante med at skulle lære og læse, og en del er uden kendskab til det latinske alfabet. Der er signifikant forskel på, i hvilket omfang indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande består de forskellige prøver.
Ifølge Eva Ersbøll viser den danske undersøgelse samme tendens.
- Ganske vist har vi gode uddannelsestilbud også til disse sårbare grupper, men til gengæld stiller vi højere krav end de andre lande. Og de danske krav er for høje, siger hun og fortsætter:
- Den danske undersøgelse viser, at indvandrere og flygtninge gerne vil dygtiggøre sig og gøre alt muligt for at leve op til de stillede krav, men mange kan ikke. Kravene burde indrettes således, at det blev muligt at bestå, også for udlændinge uden særlige forudsætninger. For eksempel kunne man stille krav om, at indvandrere og flygtninge skulle bestå prøverne på det kursus, hvor de indskrives. Eller man kunne belønne progressionen fra et niveau til et andet – sådan som man gør i Storbritannien.
Ansøgerne er motiverede
Det er da også INTEC-projektets hovedanbefaling, at kravene til uddannelse og beståede prøver gøres mere fleksible.
- Undersøgelsen viser som helhed, at flygtninge og indvandrere er meget motiverede for at gå på sprogskole og at skaffe sig viden om samfundsforholdene i deres nye land. De fleste tager selv initiativ til at uddanne sig og behøver ikke tvang gennem f.eks. prøvekrav. Fastholder man derfor prøvekravene, anbefales det i rapporten, at de gøres fleksible, bl.a. i forhold til organisation af kurserne og med hensyn til undtagelser for særlige grupper. Det anbefales også at give undervisningstilbud på arbejdsmarkedet, forklarer seniorforsker Eva Ersbøll.
Hun understreger, at der i følge INTEC-rapporten ikke er fundet grund til at fremme ordninger, hvor familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab gøres afhængig af beståede integrationsprøver.
- Det er ikke nødvendigt af motivationshensyn, og det leder uundgåeligt til udelukkelse af bestemte grupper, en udelukkelse, som hæmmer i stedet for fremmer integrationen, tilføjer hun.
Som noget afgørende fremhæves et imødekommende samfund, bekæmpelse af diskrimination og lige muligheder på arbejdsmarkedet.
Download
Du kan læse mere om INTEC-rapporten i boksen til højre og hente den komplette version her (engelsk).
I boksen til højre kan du også hente de individuelle landerapporter, herunder Danmark.