IMR inviterer folkeskoleelever i lærerig, udfordrende og spændende praktik. Praktikanterne får her et indblik i, hvordan hverdagen og arbejdslivet på IMR er. Skolepraktikanterne arbejder med hjælp fra forskerne med deres egne små forskningsprojekter.
- Vi er 2 piger på 15 år, der har været i praktik i en uge hos Institut for Menneskerettigheder. Vi har været på forskellige afdelinger, bl.a. i forskningsafdelingen. Vi har haft det sjovt, og det var meget lærerigt at være derinde. Vi havde hørt, at andre der havde været i praktik hos IMR, havde fået meget ud af det og haft god en oplevelse. Vi synes også, at det har været en spændende og lærerig proces, siger skolepraktikanterne Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen.
Opgave om religionsfrihed
Af Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen
Da vi var i forskningsafdelingen, fik vi til opgave at læse en artikel, der omhandlede vielse af homoseksuelle i folkekirken. Vi skulle ud fra den artikel og bogen ´Religion og menneskeret´, diskutere med en ekspert, der forsker i religionsfrihed. Hun var meget hjælpsom, og vi fik en god samtale omkring emnet.
Et af de problemer bogen og artiklen fremlagde var bl.a., hvorvidt kirkeministeren skal blande sig i kirkens arbejde. Efter vi havde diskuteret det med en forsker fra IMR, skulle vi give vores egen mening om emnet. Vi mener, at der både er gode og dårlige sider ved at have en kirkeminister. Vi kan vise det ved at give et eksempel:
Hvis en kirke begynder at sige til menigheden, at muslimer eller andre folk med anden etnisk baggrund, skal være mindst 10 meter væk fra kirken, så kan kirkeministeren træde til og stoppe disse udtalelser. I en sådan situation er det godt at have en kirkeminister.
Men det kan også være dårligt at have en kirkeminister fx, hvis kirkeministeren siger noget på kirkens vegne, som kirken ikke er enige i. Så er det svært for kirken at sige kirkeministeren imod, fordi kirkeministeren bestemmer over folkekirken.
I vores samtale med forskeren kom vi vidt omkring, og vi snakkede bl.a. om ytringsfrihed og burkaer. Vi fandt ud af, at når man snakker om én menneskeret fx trosfrihed, kan man ikke undgå også at snakke om andre rettigheder.
Opgave om børns rettigheder
Af Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen
Lov og ret om børn, artikel 12:
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i første del af artikel 12.
Artikel 12 handler om, at børn har ret til at blive hørt og at de har ret til at udtrykke sig frit. Dog skal man tænke på barnets alder og modenhed.
Hvordan fungerer dette i praksis?
Eksempel: Hvis et forældrepar skal skilles, har barnet ret til også at give sin mening til kende. Dommeren og forældrene skal også tillægge passende vægt til barnets holdninger, dog i forhold til dets modenhed og alder.
Bliver dette overholdt?
Fra 0. til 5. klasse bliver eleverne slet ikke hørt. I de klassetrin har vi erfaringer med, at lærerne næsten ikke spørger ind til eleverne om, hvad de synes om undervisningen, og det de laver i timerne. Det er først, når eleverne kommer i 6. eller 7. klasse, at lærerne langsomt begynder at spørge ind til elevernes holdninger, men selv da er det ikke sikkert, at det bliver taget alvorligt.
I forhold til artikel 12 (første del) så, ja, vi bliver hørt, men det bliver ikke tillagt nogen større betydning, så det virker som om, lærerne er ligeglade med vores holdninger.
- Vi er 2 piger på 15 år, der har været i praktik i en uge hos Institut for Menneskerettigheder. Vi har været på forskellige afdelinger, bl.a. i forskningsafdelingen. Vi har haft det sjovt, og det var meget lærerigt at være derinde. Vi havde hørt, at andre der havde været i praktik hos IMR, havde fået meget ud af det og haft god en oplevelse. Vi synes også, at det har været en spændende og lærerig proces, siger skolepraktikanterne Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen.
Opgave om religionsfrihed
Af Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen
Da vi var i forskningsafdelingen, fik vi til opgave at læse en artikel, der omhandlede vielse af homoseksuelle i folkekirken. Vi skulle ud fra den artikel og bogen ´Religion og menneskeret´, diskutere med en ekspert, der forsker i religionsfrihed. Hun var meget hjælpsom, og vi fik en god samtale omkring emnet.
Et af de problemer bogen og artiklen fremlagde var bl.a., hvorvidt kirkeministeren skal blande sig i kirkens arbejde. Efter vi havde diskuteret det med en forsker fra IMR, skulle vi give vores egen mening om emnet. Vi mener, at der både er gode og dårlige sider ved at have en kirkeminister. Vi kan vise det ved at give et eksempel:
Hvis en kirke begynder at sige til menigheden, at muslimer eller andre folk med anden etnisk baggrund, skal være mindst 10 meter væk fra kirken, så kan kirkeministeren træde til og stoppe disse udtalelser. I en sådan situation er det godt at have en kirkeminister.
Men det kan også være dårligt at have en kirkeminister fx, hvis kirkeministeren siger noget på kirkens vegne, som kirken ikke er enige i. Så er det svært for kirken at sige kirkeministeren imod, fordi kirkeministeren bestemmer over folkekirken.
I vores samtale med forskeren kom vi vidt omkring, og vi snakkede bl.a. om ytringsfrihed og burkaer. Vi fandt ud af, at når man snakker om én menneskeret fx trosfrihed, kan man ikke undgå også at snakke om andre rettigheder.
Opgave om børns rettigheder
Af Ida Riber Leerbeck og Ida Schiønning Edsen
Lov og ret om børn, artikel 12:
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i første del af artikel 12.
Artikel 12 handler om, at børn har ret til at blive hørt og at de har ret til at udtrykke sig frit. Dog skal man tænke på barnets alder og modenhed.
Hvordan fungerer dette i praksis?
Eksempel: Hvis et forældrepar skal skilles, har barnet ret til også at give sin mening til kende. Dommeren og forældrene skal også tillægge passende vægt til barnets holdninger, dog i forhold til dets modenhed og alder.
Bliver dette overholdt?
Fra 0. til 5. klasse bliver eleverne slet ikke hørt. I de klassetrin har vi erfaringer med, at lærerne næsten ikke spørger ind til eleverne om, hvad de synes om undervisningen, og det de laver i timerne. Det er først, når eleverne kommer i 6. eller 7. klasse, at lærerne langsomt begynder at spørge ind til elevernes holdninger, men selv da er det ikke sikkert, at det bliver taget alvorligt.
I forhold til artikel 12 (første del) så, ja, vi bliver hørt, men det bliver ikke tillagt nogen større betydning, så det virker som om, lærerne er ligeglade med vores holdninger.