IMRs metoder til fremme af frihedsrettigheder og borgerdeltagelse er midler til at styrke den aktive deltagelse, opbygge enkeltpersoners kapacitet til at påvirke beslutningstagere og deltage i det offentlige rum. Borgere skal kunne deltage på et velinformeret og ligeværdigt grundlag. Dette gøres blandt andet ved at styrke civilsamfundets kapacitet, at øge kendskabet til menneskerettighederne i den brede offentlighed, at styrke systematisk indsamling af data omkring overtrædelse af menneskerettighederne, at sikre analyser af data i forhold til nationale og internationale menneskerettighedsstandarder, at gennemføre fakta-baseret dialog omkring menneskerettigheder samt styrke partnerskaber og netværk. Desuden styrkes udviklingen af menneskerettighedsressourcecentre, som er i stand til at levere menneskerettighedsdokumentation både omkring grundlæggende og specifikke menneskerettigheder og kan etablere et miljø for bredere menneskerettighedsdebatter og informationsaktiviteter.