Resultater

  Sociale og økonomiske rettigheder er vigtige. De er vigtige, når det handler om at fremme den offentlige deltagelse i et samfund, og de er dermed vigtige for udviklingen af demokratiet. De sociale og økonomiske rettigheder inkluderer nemlig alle grupper i samfundet og har dermed som udgangspunkt, at alle borgere har lige rettigheder.

Sociale og økonomiske rettigheder er også en forudsætning for andre menneskerettigheder. Det nytter for eksempel ikke meget at kunne stemme, hvis du ikke kan læse navnene på stemmesedlen eller ikke har råd til rejsen til stedet, hvor din stemme skal afgives.

De sociale og økonomiske rettigheder dækker basale rettigheder som retten til uddannelse, sundhed, arbejde og bolig. Men én ting er at have rettighederne stående i konventioner og erklæringer. Noget helt andet er at få rettighederne til at blive en realitet, noget konkret og virkelighedsnært, for befolkningen.

Institut for Menneskerettigheder har med afdelingsleder Jakob Kirkemann Boesen i spidsen siden 2009 forsøgt at fortolke de sociale og økonomiske rettigheder gennem et Service Charters-projekt i Malawi:

”IMR arbejder via projektet med at konkretisere de sociale og økonomiske rettigheder i Malawi. På den måde bliver det muligt at definere nogle minimumsstandarder, som borgerne har ret til – og som staten skal leve op til. Og ved at have de minimumsstandarder stilles der krav til staten om, at de skal levere resultater inden for de offentlige serviceydelser.”

Rettigheder med udgangspunkt i borgerne
Men hvad er Service Charters helt konkret? Jakob Kirkemann Boesen forklarer:

”Service Charters definerer de minimumsstandarder, som en borger har krav på inden for det offentlige. De bidrager til et øget politisk fokus og transparens omkring offentlige services og det fundamentale i at sikre, at alle borgere har lige adgang til de offentlige services. På den måde bliver Service Charters også til et redskab, som søger at bekæmpe diskrimination: Alle borgere er lige og bør have lige adgang til service.”

Minimumsstandarder inden for Service Charters kan for eksempel handle om skolevæsenet: hvor mange elever må der maksimalt være i en klasse, hvor mange kilometer må man maksimalt have til skole osv.

Med fokus på menneskerettighederne
Men Service Charters er ikke nogen ny opfindelse. For eksempel har den Afrikanske Union allerede meget fokus på netop Service Charters. Det vil altså sige, at IMR’s projekt er relateret til allerede eksisterende initiativer.

Langt størstedelen af de eksisterende Service Charters-programmer fungerer dog først og fremmest som intern målsætning for staten og forpligter ikke regeringer til at realisere deres mål. I IMR’s version ændrer Service Charters karakter: Her træder de sociale og økonomiske rettigheder klart frem samt de processer, der skal sikre transparens og offentligt ansvar.

Man kan sige, at IMR med Service Charters-projektet forsøger at introducere Service Charters, der støtter op omkring menneskerettighederne ved at definere og garantere borgernes ret til serviceydelser og dermed deres ret til opfyldelse af de sociale og økonomiske rettigheder.

Statslige forpligtelser følger tilslutningen til Service Charters: befolkningens ret til at klage, hvis minimumstandarder ikke er opfyldt, monitorering (altså overvågning), der sikrer implementeringen, og folkelig inddragelse, der sikrer forankring blandt befolkningen.

Det betyder, at langt flere aktører nu er involveret i arbejdet med Service Charters og de sociale og økonomiske rettigheder: civil samfund, borgerrepræsentationer, klageinstanser, menneskerettighedskommissioner, ombudsmand og domstole.

Enormt potentiale
Potentialet i Service Charters både i Malawi og andre lande er enormt, mener Jakob Kirkemann Boesen:

”Man går fra idéen om patron-klient forhold, hvor en ydelse altid kræver en modydelse, til idéen om, at man som borger har krav på visse services. Og her kan Service Charters være med til at sætte fart på forandringen af samfundet. Det at have defineret de sociale og økonomiske rettigheder er et stort skridt. Og det at have et sted at gå hen, hvis man ikke som borger får, hvad der er blevet lovet, hvis staten ikke lever op til de rettigheder, det er helt essentielt”