Accessibility links

Kampagner og konkurrencer

IMR arrangerer løbende forskellige konkurrencer og kampagner med fokus på menneskerettigheder, demokrati, medborgerskab og ligebehandling. Kampagnerne henvender sig til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Skriv til Avisen


I 2011 deltager Institut for Menneskerettigheder i den årlige Skriv til Avisen-konkurrence, hvis skoleelever fra hele landet dyster om at producere den bedste skoleavis – i år med temaet Pligt og Ret. IMR leverer inspiration og viden til elever – og tilbyder lærerne et undervisningsmateriale, der klæder deres elever på til at arbejde med rettigheder, demokrati, ligestilling, og meget mere. IMR samarbejder med EkstraBladet og Politiken, der stiller deres online redaktionsværktøj til rådighed og konkurrencen finder sted i uge 44.

Link til kampagnesiden: www.menneskeret.dk/skoleavis

Links til tilmelding til konkurrencen: http://ekstrabladet.dk/skole_forside/ eller http://politiken.dk/skole/


Demokrati Fordi (0. klasse til ungdomsuddannelserne)

Med kampagnen ’Demokrati Fordi’ blev børn og unge i hele landet inviteret med til at arbejde med demokrati og medborgerskab. På hjemmesiden kan du få inspiration til undervisning om demokrati og medborgerskab og du kan se, hvordan andre skoler har arbejdet med emnet. Som et led i kampagnen blev der afholdt en konkurrence blandt skoler i hele landet om, hvem der bedst kunne besvare spørgsmålet ’Demokrati Fordi’. Kampagnen vil blive afrundet den 5. juni på Grundlovsdag.

Link til kampagnens hjemmeside

Link til en beskrivelse af de undervisningsmaterialer der blev udarbejdet i forbindelse med kampagnen

 

Plakatkonkurrence om børns rettigheder

Vi har i en årrække gennemført en plakatkonkurrence om børns rettigheder med støtte fra EU. Plakatkonkurrencen henvender sig til børn og unge fra 10 til 18 år og er med til at bevidstgøre deltagerne om deres egne og andres rettigheder gennem en kreativ læringsproces. At skulle forholde sig til, hvordan man bedst formidler budskabet om en rettighed på en plakat, er en sjov og udfordrende øvelse, der ikke kan undgå at sætte gang i tanker hos både børn, unge og voksne. Plakatkonkurrencen kan integreres i skolens fag, og kan bruges som afsæt til at arbejde videre med menneskerettighedsundervisning. Plakatkonkurrencen blev sidste gang afholdt i 2010.

Se billeder af plakaterne og film fra prisoverrækkelsen den 14. april 2010 her