Menneskerettighedsundervisning i lovgivningen

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I love og bekendtgørelser, der omhandler grundskoler og ungdomsuddannelser er der et tydeligt sammenfald mellem på den ene side læringsmål der omhandler undervisning i menneskerettigheder herunder demokratisk dannelse og medborgerskab, og på den anden side de overordnede formålsparagraffer og bestemmelser. Der lægges op til en bred fortolkning af, hvordan skoler kan arbejde med menneskerettigheder. Nedenfor refereres der til de vigtigste læringsmål, der omhandler menneskerettighedsundervisning, og som er givet i grundskolerne og ungdomsuddannelsernes love og bekendtgørelser.

Fra Folkeskoleloven:

§1. Stk. 2: Folkeskolen skal (…) skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst så eleverne udvikler (…) baggrund for at tage stilling og handle.

§1 stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Fra Friskoleloven:

§1, stk. 2: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Fra bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser:

Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Fra Lov om erhvervsuddannelser:

§1 Stk. 3: Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling.

Grundskoler og ungdomsuddannelser bygger således på demokratiske værdier og principper som frihed, lighed, respekt og med(ansvar), og kan siges at have medborgerskab som dannelsesideal. Skolen er ikke et demokrati, blandt andet fordi eleverne ikke har fuld medbestemmelse, men der er demokratiske elementer i skolens og ungdomsuddannelsers praksis og formålsbestemmelser, som medvirker til demokratisk dannelse og medborgerskab.