Accessibility links

Redskaber og metoder

Uddannelse er en måde at sprede den viden, metoder og redskaber, som IMR og vores partnere har opbygget gennem Instituttets øvrige programmer. Det er ikke envejskommunikation og kedelige PowerPoint-præsentationer eller foredrag. Uddannelse er en kommunikations- og læringsproces, hvorigennem deltagerne får ny og relevant viden om menneskerettigheder, bliver udfordret på deres holdninger, får styrket deres forståelse og deres færdigheder til i praksis og gennem deres arbejde at bidrage til fremme af menneskerettigheder.

Dette kræver skræddersyede læringsprocesser med praktiske, interaktive og deltagerinvolverende elementer, som aktivt engagerer deltagerne, og i hvert eneste modul har fokus på praktiske måder, hvorpå deltagerne kan anvende det lærte. IMR har udviklet en stærk menneskerettighedsbaseret læringsmetode, der integrerer begreberne deltagelse, ansvarlighed og antidiskrimination i alle aspekter af læringsprocessen. Og IMR arbejder løbende på at udvikle nye redskaber og metoder som gør det muligt at bidrage så effektivt som muligt med at skabe virkelige resultater gennem uddannelse.

Film om menneskerettighedsuddannelse

Vores kurser bygger på menneskeretlige standarder, øger deltagernes bevidsthed og giver redskaber til at virkeliggøre det man lærer.

Læs mere om HRE filmen her...

Manual i menneskerettighedsuddannelse

Her er IMR’s værktøjskasse til menneskerettighedsuddannelse til fagfolk, og som kan bruges som model ud fra devisen reflektionsværktøj til forandring.


Læs manualen her...

Udvikling af politimanual

Vi laver uddannelsesaktiviteter til politiet i Europa, Afrika og Mellemamerika, og deltagerorienterede metoder der passer til landenes virkelighed.

Læs mere om udviklingen af politimanualen her...

Kurser i menneskerettigheder

Læs om IMR’s specielle kursushjemmeside, der fungerer som en portal med oplysninger om kurser, materialer, foredragsholdere og som også har et dialogforum.


Læs mere om IMR's kurser i menneskerettigheder...