Det er ikke givet, at man med menneskerettighedsuddannelse skaber resultater. Hvorvidt uddannelse skaber resultater afhænger af, om den viden, forståelse og de redskaber, som deltagerne får gennem uddannelsen faktisk skaber mulighed for at de gør noget andet end de har gjort tidligere – at det er med til at ændre og forbedre praksis så arbejdet med at fremme menneskerettighederne får større effekt. Resultater har i sidste ende noget at gøre med, hvilken forskel det gør ude i virkeligheden. Af samme grund er IMR optaget af at designe og gennemføre uddannelsesindsatser på en måde, så deltagerne kan tilpasse og integrere viden og redskaber i deres praksis og i deres arbejde, hvad enten de er danske skolelærere eller integrationsordførere, er zambianske fængselsbetjente eller dommere, eller er civilsamfundsaktører fra Nepal eller Bhutan.