Accessibility links

Strategi

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution. I dag er vi en af verdens førende nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI), der spiller en ledende rolle i udviklingen og gennemførelsen af menneskerettighederne nationalt og internationalt. Vi er netop nu i gang med at udvikle vores kommende strategi for 2012 -2015.

Vi har analyseret de processer, der leder til gennemførslen af menneskerettighederne og vores egen rolle heri. På den baggrund har vi udviklet PRIME modellen, hvor vi analyserer menneskerettighedernes realisering i forskellige stadier og IMRs rolle i forhold til de forskellige faser.  PRIME står for Policy, Regulering, Implementering, Monitorering og Evaluering. Vores mandat og denne model vil danne baggrund for vores kommende strategi.