Anti-diskriminationslovgivningen i dansk ret beskytter imod usaglig forskelsbehandling på baggrund af køn, race/etnisk oprindelse, religion/tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national/social oprindelse. Du kan læse mere om de enkelte beskyttelsesgrunde nedenfor.
De enkelte beskyttelsesgrunde
Køn
Med begrebet køn menes der mænd og kvinder. Lovgivningen kræver, at begge køn har de samme muligheder. Det betyder, at mænd og kvinder skal behandles på lige vilkår.
Der er tale om direkte diskrimination, hvis det ene køn behandles ringere end det andet køn bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.
Et eksempel på direkte kønsdiskrimination kunne være en arbejdsgiver, der udelukkende ansætter kvindelige medarbejdere. Dermed bliver eventuelle mandlige ansøgere diskrimineret på baggrund af deres køn. Der er også tale om direkte diskrimination, hvis diskoteker kræver forskellige entré- eller drinkspriser for mænd og kvinder.
Hvis en tilsyneladende kønsneutral bestemmelse eller praksis i realiteten stiller det ene køn ringere end det andet, er der tale om indirekte diskrimination. Hvis en virksomhed forskelsbehandler fx deltidsansatte, hvor der typisk er flere kvinder end mænd, kan der tale om indirekte forskelsbehandling.
Flere eksempler på diskrimination kan være, hvis mænd og kvinder ikke får lige løn for arbejde af samme værdi. Eller når en far bliver afskediget, fordi han vil på forældreorlov. Hvis en kommune sender en afgørelse til barnets mor om fx friplads, selvom det er barnets far, der har ansøgt om pladsen, kan der ligeledes være tale om diskrimination.
Race/etnisk oprindelse
Ved race forstås generelt, at en person har et tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fysiske kriterier, herunder hudfarve. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race er derfor i høj grad et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af deres ”medfødte” udseende.
Ved etnisk oprindelse forstås generelt, at en person har tilhørsforhold til en gruppe personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, religion, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse mv.
Direkte diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse foreligger, når en person på grund af sin race eller etniske oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det kan for eksempel være direkte diskrimination, hvis en person med anden etnisk oprindelse end dansk nægtes adgang til et diskotek.
Der er tale om indirekte diskrimination, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere i forhold til andre personer, Som eksempel herpå kan nævnes en praksis, hvorefter adgang til en bestemt ydelse er betinget af, at ansøgeren er født i Danmark. En sådan praksis vil stille personer af anden etnisk oprindelse end dansk ringere end personer af dansk etnisk oprindelse.
Andre eksempler på diskrimination kan være, hvis en person bliver chikaneret på sin arbejdsplads på grund af sin hudfarve, eller hvis et hotel kun ansætter etnisk danske medarbejdere.
Religion/tro
Ved religion menes der en persons bekendelse til en anerkendt religion. Med tro menes der en henvisning til en nærmere defineret overbevisning ellers trosretning, som rækker videre end de anerkendte religioner.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person på grund af sin religion eller trosretning behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive i en tilsvarende situation. Fx hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte personer, der er muslimer.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, ville stille en person med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer. Et eksempel på det kan være, hvis en arbejdsgiver stiller krav til de ansattes beklædning, og dette krav ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde formålet ikke er hensigtsmæssige og nødvendige.
Politisk anskuelse
Politisk anskuelse må forstås bredt. Helt oplagt er det, at kriteriet omfatter partipolitiske tilhørsforhold, men også en mere ideologisk livsopfattelse uden egentlig partipolitisk tilknytning, som manifesterer sig i holdninger eller handlinger, vil være omfattet.
Seksuel orientering/kønsidentitet
Ved seksuel orientering forstås hvem man tiltrækkes af seksuelt: Personer af modsat køn og/eller personer af samme køn. Det dækker således både hetero-, bi-, og homoseksualitet.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person behandles ringere i forhold til andre personer på grund af sin seksuelle orientering. Som eksempel herpå kan nævnes, hvis et homoseksuelt par nægtes betjening eller adgang i en restaurant på grund af deres seksuelle orientering.
Kønsidentitet er ikke direkte nævnt i lovgivningen, men er i praksis behandlet både under diskriminationsgrunden køn samt seksuel orientering. Ved kønsidentitet forstås en persons opfattelse og udmøntelse af sit eget køn. Det er et flerdimensionelt begreb, som omfatter både det biologiske, det oplevede og det udtrykte køn. Hvis man opfatter sig som mand på alle dimensioner eller som kvinde på alle dimensioner, er man ciskønnet. I modsat fald er man transkønnet. Ordet kønsdiskrimination bruges sædvanligvis i forholdet mellem ciskønnede. Direkte forskelsbehandling af transkønnede kan fx være, hvis en person, der biologisk er mand, men går klædt som kvinde, bliver udsat for en ringere behandling i en butik på grund af dette.
Alder
Ved begrebet alder menes der både unge og ældre mennesker.
Det vil være direkte diskrimination, hvis en person på grund af sin alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive i en tilsvarende situation. Et eksempel herpå er, hvis en virksomhed alene vil ansætte personer under 30 år.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller en person med en bestemt alder ringere end andre personer. Det kan fx være indirekte diskrimination, hvis en arbejdsgiver vælger at afskedige alle pensionsberettigede ansatte og dette krav ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål.
Handicap
I praksis definerer man “handicap” i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som en længerevarende fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige niveau med andre borgere i en tilsvarende livssituation. For eksempel vil en person med en rygskade, som medfører at personen har en betydeligt nedsat arbejdsevne, som forventes at vare ved samt kroniske smerter, kunne være handicappet i lovens forstand. Derimod vil en person, som har en hjertesygdom, men som ikke har nogen funktionsnedsættelse og kompensationsbehov, formentlig ikke være handicappet i lovens forstand.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person behandles ringere i forhold til andre personer på grund af et handicap.
Et eksempel er, hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte en person i kørestol, fordi arbejdsgiveren mener, at kunderne ikke vil kunne lide at blive ekspederet af en person i kørestol.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis har den konsekvens, at den stiller en person med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ringere end andre personer.
Der kan for eksempel blive tale om indirekte diskrimination, hvis en arbejdsgiver udvælger, hvem der skal fyres på grund af nedskæringer ud fra medarbejdernes fleksibilitet. Medarbejdere med handicap og nedsat arbejdsevne vil ofte ikke kunne udvise samme grad af fleksibilitet som andre medarbejdere. I forhold til medarbejderen med et handicap, må arbejdsgiveren kun lægge vægt på lavere fleksibilitet, hvis det nødvendigt med fleksibilitet og kun hvis han ikke kunne yde tilpasning i rimeligt omfang for den lavere fleksibilitet.
National/social oprindelse
Kriteriet social oprindelse antages at må relatere sig til den gængse opfattelse af sociale klasser. Man kunne som tænkt eksempel forestille sig den situation, at en arbejdsgiver fravalgte en ansøger, hvis forældre havde en ”ikke-akademisk baggrund, eller som var bosiddende i særligt ”belastede” områder.
Ved national oprindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at dette ikke er det samme som statsborgerskab. Derimod kan krav om statsborgerskab være indirekte forskelsbehandling begrundet i etnisk oprindelse, såfremt kravet ikke er sagligt begrundet i et legitimt formål.
Multidiskrimination (diskrimination på baggrund af flere årsager)
Der er tale om multidiskrimination, når en person oplever at blive diskrimineret på baggrund af flere årsager.
Køn er fx en tværgående diskriminationsfaktor, der kan spille sammen med andre diskriminationsfaktorer.
Som eksempel kan nævnes en kvinde, der er praktiserende muslim, som bliver udsat for diskrimination. I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at bestemme diskriminationsgrunden. Diskrimineres hun, fordi hun er kvinde, fordi hun er muslim – eller fordi hun er en muslimsk kvinde? På den måde kan der blive tale om multidiskrimination.
Repressalier
Ved repressalier forstås ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage over, at princippet om ligebehandling er tilsidesat.
Forbuddet mod repressalier adskiller sig fra forbuddet mod forskelsbehandling ved, at den ufordelagtige behandling iværksættes på grund af den pågældende persons klage og ikke på grund af fx den pågældende persons alder.
Med begrebet køn menes der mænd og kvinder. Lovgivningen kræver, at begge køn har de samme muligheder. Det betyder, at mænd og kvinder skal behandles på lige vilkår.
Der er tale om direkte diskrimination, hvis det ene køn behandles ringere end det andet køn bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.
Et eksempel på direkte kønsdiskrimination kunne være en arbejdsgiver, der udelukkende ansætter kvindelige medarbejdere. Dermed bliver eventuelle mandlige ansøgere diskrimineret på baggrund af deres køn. Der er også tale om direkte diskrimination, hvis diskoteker kræver forskellige entré- eller drinkspriser for mænd og kvinder.
Hvis en tilsyneladende kønsneutral bestemmelse eller praksis i realiteten stiller det ene køn ringere end det andet, er der tale om indirekte diskrimination. Hvis en virksomhed forskelsbehandler fx deltidsansatte, hvor der typisk er flere kvinder end mænd, kan der tale om indirekte forskelsbehandling.
Flere eksempler på diskrimination kan være, hvis mænd og kvinder ikke får lige løn for arbejde af samme værdi. Eller når en far bliver afskediget, fordi han vil på forældreorlov. Hvis en kommune sender en afgørelse til barnets mor om fx friplads, selvom det er barnets far, der har ansøgt om pladsen, kan der ligeledes være tale om diskrimination.
Race/etnisk oprindelse
Ved race forstås generelt, at en person har et tilhørsforhold til en gruppe af personer, som er defineret på grundlag af fysiske kriterier, herunder hudfarve. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race er derfor i høj grad et forbud mod at forskelsbehandle personer på grund af deres ”medfødte” udseende.
Ved etnisk oprindelse forstås generelt, at en person har tilhørsforhold til en gruppe personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner, religion, kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse mv.
Direkte diskrimination på baggrund af race eller etnisk oprindelse foreligger, når en person på grund af sin race eller etniske oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det kan for eksempel være direkte diskrimination, hvis en person med anden etnisk oprindelse end dansk nægtes adgang til et diskotek.
Der er tale om indirekte diskrimination, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere i forhold til andre personer, Som eksempel herpå kan nævnes en praksis, hvorefter adgang til en bestemt ydelse er betinget af, at ansøgeren er født i Danmark. En sådan praksis vil stille personer af anden etnisk oprindelse end dansk ringere end personer af dansk etnisk oprindelse.
Andre eksempler på diskrimination kan være, hvis en person bliver chikaneret på sin arbejdsplads på grund af sin hudfarve, eller hvis et hotel kun ansætter etnisk danske medarbejdere.
Religion/tro
Ved religion menes der en persons bekendelse til en anerkendt religion. Med tro menes der en henvisning til en nærmere defineret overbevisning ellers trosretning, som rækker videre end de anerkendte religioner.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person på grund af sin religion eller trosretning behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive i en tilsvarende situation. Fx hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte personer, der er muslimer.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, ville stille en person med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer. Et eksempel på det kan være, hvis en arbejdsgiver stiller krav til de ansattes beklædning, og dette krav ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde formålet ikke er hensigtsmæssige og nødvendige.
Politisk anskuelse
Politisk anskuelse må forstås bredt. Helt oplagt er det, at kriteriet omfatter partipolitiske tilhørsforhold, men også en mere ideologisk livsopfattelse uden egentlig partipolitisk tilknytning, som manifesterer sig i holdninger eller handlinger, vil være omfattet.
Seksuel orientering/kønsidentitet
Ved seksuel orientering forstås hvem man tiltrækkes af seksuelt: Personer af modsat køn og/eller personer af samme køn. Det dækker således både hetero-, bi-, og homoseksualitet.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person behandles ringere i forhold til andre personer på grund af sin seksuelle orientering. Som eksempel herpå kan nævnes, hvis et homoseksuelt par nægtes betjening eller adgang i en restaurant på grund af deres seksuelle orientering.
Kønsidentitet er ikke direkte nævnt i lovgivningen, men er i praksis behandlet både under diskriminationsgrunden køn samt seksuel orientering. Ved kønsidentitet forstås en persons opfattelse og udmøntelse af sit eget køn. Det er et flerdimensionelt begreb, som omfatter både det biologiske, det oplevede og det udtrykte køn. Hvis man opfatter sig som mand på alle dimensioner eller som kvinde på alle dimensioner, er man ciskønnet. I modsat fald er man transkønnet. Ordet kønsdiskrimination bruges sædvanligvis i forholdet mellem ciskønnede. Direkte forskelsbehandling af transkønnede kan fx være, hvis en person, der biologisk er mand, men går klædt som kvinde, bliver udsat for en ringere behandling i en butik på grund af dette.
Alder
Ved begrebet alder menes der både unge og ældre mennesker.
Det vil være direkte diskrimination, hvis en person på grund af sin alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive i en tilsvarende situation. Et eksempel herpå er, hvis en virksomhed alene vil ansætte personer under 30 år.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller en person med en bestemt alder ringere end andre personer. Det kan fx være indirekte diskrimination, hvis en arbejdsgiver vælger at afskedige alle pensionsberettigede ansatte og dette krav ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål.
Handicap
I praksis definerer man “handicap” i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som en længerevarende fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige niveau med andre borgere i en tilsvarende livssituation. For eksempel vil en person med en rygskade, som medfører at personen har en betydeligt nedsat arbejdsevne, som forventes at vare ved samt kroniske smerter, kunne være handicappet i lovens forstand. Derimod vil en person, som har en hjertesygdom, men som ikke har nogen funktionsnedsættelse og kompensationsbehov, formentlig ikke være handicappet i lovens forstand.
Direkte diskrimination foreligger, hvis en person behandles ringere i forhold til andre personer på grund af et handicap.
Et eksempel er, hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte en person i kørestol, fordi arbejdsgiveren mener, at kunderne ikke vil kunne lide at blive ekspederet af en person i kørestol.
Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis har den konsekvens, at den stiller en person med fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ringere end andre personer.
Der kan for eksempel blive tale om indirekte diskrimination, hvis en arbejdsgiver udvælger, hvem der skal fyres på grund af nedskæringer ud fra medarbejdernes fleksibilitet. Medarbejdere med handicap og nedsat arbejdsevne vil ofte ikke kunne udvise samme grad af fleksibilitet som andre medarbejdere. I forhold til medarbejderen med et handicap, må arbejdsgiveren kun lægge vægt på lavere fleksibilitet, hvis det nødvendigt med fleksibilitet og kun hvis han ikke kunne yde tilpasning i rimeligt omfang for den lavere fleksibilitet.
National/social oprindelse
Kriteriet social oprindelse antages at må relatere sig til den gængse opfattelse af sociale klasser. Man kunne som tænkt eksempel forestille sig den situation, at en arbejdsgiver fravalgte en ansøger, hvis forældre havde en ”ikke-akademisk baggrund, eller som var bosiddende i særligt ”belastede” områder.
Ved national oprindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at dette ikke er det samme som statsborgerskab. Derimod kan krav om statsborgerskab være indirekte forskelsbehandling begrundet i etnisk oprindelse, såfremt kravet ikke er sagligt begrundet i et legitimt formål.
Multidiskrimination (diskrimination på baggrund af flere årsager)
Der er tale om multidiskrimination, når en person oplever at blive diskrimineret på baggrund af flere årsager.
Køn er fx en tværgående diskriminationsfaktor, der kan spille sammen med andre diskriminationsfaktorer.
Som eksempel kan nævnes en kvinde, der er praktiserende muslim, som bliver udsat for diskrimination. I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at bestemme diskriminationsgrunden. Diskrimineres hun, fordi hun er kvinde, fordi hun er muslim – eller fordi hun er en muslimsk kvinde? På den måde kan der blive tale om multidiskrimination.
Repressalier
Ved repressalier forstås ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage over, at princippet om ligebehandling er tilsidesat.
Forbuddet mod repressalier adskiller sig fra forbuddet mod forskelsbehandling ved, at den ufordelagtige behandling iværksættes på grund af den pågældende persons klage og ikke på grund af fx den pågældende persons alder.