Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af: race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Dette gælder overfor lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må endvidere ikke forskelsbehandle ansatte i forhold til adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og enhver, der anviser beskæftigelse. Endvidere gælder det enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Samtidig gælder den for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller i organisationer, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.
Loven finder anvendelse både over for private og offentlige virksomheder.
Link til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
Lov om ligestilling af kvinder og mænd
Ifølge lov om ligestilling af kvinder og mænd må ingen person udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Loven gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed, organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed, og for myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.
Link til lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. forbyder forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet gælder navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Loven gælder i forbindelse med ansættelse, forflyttelse, forfremmelse og arbejdsvilkår samt adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Loven gælder endvidere for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed.
Pligten til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed, herunder finansiering heraf. Endvidere gælder pligten til ligebehandling enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelser om erhvervsuddannelse mv. og om vilkår udøvelsen af et sådant erhverv. Samtidig gælder den for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller i organisationer, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.
Link til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv.
Lov om ligeløn
Ifølge lov om lige løn til mænd og kvinder må der ikke finde lønmæssig forskelsbehandling sted på grund af køn. En arbejdsgiver skal således betale samme løn til mænd og kvinder, give samme lønvilkår for samme arbejde, eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
Link til lov om ligeløn
Lov om etnisk ligebehandling (uden for arbejdsmarkedet)
Lov om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Loven gælder for alle. Den gælder i forbindelse med social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse, og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.
Forbuddet mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser vedrører relationen mellem virksomheden og dens kunder, klienter, forbrugere, aftagere mv. Det vil sige i forbindelse med virksomhedens salg, service, udlejning, undervisning mv.
Loven gælder ikke på områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. eller for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Link til lov om etnisk ligebehandling (uden for arbejdsmarkedet)
Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv.
Denne lov er en strafferetlig lov modsat de ovenstående nævnte civilretlige love. Det betyder, at man skal indgive en anmeldelse til politiet, hvis man mener, at ens rettigheder efter denne lov er blevet krænket. Loven bestemmer, at ingen som befinder sig inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed og som yder en service må forskelsbehandle en person på grund af dennes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Endvidere må den, der befinder sig inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed, ikke nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.
En overtrædelse af loven kan medføre straf med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Link til lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv.
Straffeloven
Straffelovens § 266b forbyder truende, forhånende og nedværdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Udtalelserne skal være offentlige eller fremsat med henblik på udbredelse i en videre kreds. Overtrædelse af forbuddet kan medføre fængsel i op til to år. Er der tale om udtalelser, der er rettet mod en enkelt person, hvor udtalelsen ikke går på personen som del af en gruppe, kan der være tale om freds- eller ærekrænkelse i medfør af straffelovens regler herom.
Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, skal det ved en strafs fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkningen af ordene ”etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266b. Straffelovens § 81, nr. 6 er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller en gruppe af personer. Efter omstændighederne kan bestemmelsen også være anvendelig fx på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.
Link til lovteksten fra straffeloven
Forvaltningsretlig lighedsgrundsætning
I den danske forvaltningstradition findes en række retsgrundsætninger, som stiller krav til myndighedernes virksomhed. En af grundsætningerne siger, at lige forhold skal behandles lige for loven. Det hænger sammen med kravet om, at forvaltningens skønsmæssige afgørelser alene må baseres på saglige hensyn. Det betyder, at hvis alder i en konkret sag ikke er et sagligt hensyn, så kan kommunen ikke i afgørelsen inddrage alder som et hensyn og derved stille fx ældre personer ringere end andre i tilsvarende situationer.
EU Direktiver
om forbud mod forskelsbehandling på grund af race
EU’s Beskæftigelsesdirektiv: (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv).
Direktivet har til formål at bekæmpe forskelsbehandling.
EU’s Ligebehandlingsdirektiv: (Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse).
Direktivet har til formål at bekæmpe forskelsbehandling.
EU’s direktiv om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser: (Rådets direktiv 2004/113/EC af 13. december 2004 om implementering af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd i adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser).
Direktivet har til formål at bekæmpe forskelsbehandling.
EU’s direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv: (Rådets direktiv 2006/54/EC af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv).
Direktivet har til formål at bekæmpe forskelsbehandling.
EU direktiverne er implementeret i dansk ret ved vedtagelse af forskellige love.
FN’s Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination
FN’s Racediskriminationskonvention kræver afskaffelse af enhver form for diskrimination
på grund af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse. Formålet med konventionen fremgår af dens præambel, som slår fast, at ethvert menneske har krav på menneskerettigheder uden forskel af nogen art. Desuden fremgår det af præamblen, at staterne skal sikre gennemførelsen af praktiske foranstaltninger for at afskaffe racediskrimination.
FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
Kvindekonventionen skal sikre, at kvinder har de samme rettigheder som mænd. Formålet med konventionen er at beskytte kvinders rettigheder og forstærke ligestillingsartiklerne i de øvrige menneskerettighedskonventioner. Dermed er alle offentlige organer og myndigheder forpligtet til at lovgive, administrere og i det hele taget handle i overensstemmelse med konventionen.
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige vilkår med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre.