Accessibility links

Kontakt

Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af den 6. juni 2002. Institut for Menneskerettigheder blev etableret for at skabe et stærkt dansk center for indsamling, udvikling og formidling af viden om menneskerettigheder både i forhold til danske, europæiske og internationale forhold. Arbejdet på instituttet omfatter forskning, analyse, information, uddannelse og dokumentation om menneskerettigheder i Danmark og udland, og vi samarbejder med organisationer og offentlige myndigheder i både Danmark, Nordisk Råd, Europarådet, OSCE, EU og FN.


Institut for Menneskerettigheder har opnået en markant national og international profil gennem en kreativ kombination af forskningen og det praktiske niveau samt det nationale med det internationale niveau. Kombinationen har bidraget til, at instituttet til stadighed kan være en troværdig og respekteret aktør i forhold til den verden, som det skal agere i.

Institut for menneskerettigheder 
Strandgade 56
1401 København K
T 32698888
F 32698800
E center@humanrights.dk
CVR 19-83-16-39
EAN 5798000009011

Institut for Menneskerettigheder yder bistand til ofre for diskrimination på grund af køn og race eller etnisk oprindelse ved at give rådgivning om retten til ikke at blive diskrimineret, og hvor man kan gå videre med sin sag. Instituttet yder desuden juridisk bistand i forbindelse med sager, der allerede har været truffet en afgørelse om ved Ligebehandlingsnævnet. Det kan for eksempel være, hvis nævnet har afvist en sag, fordi den er bedre egnet at blive prøvet ved domstolene, og hvor du ønsker at gå videre med sagen.

Du kan kontakte Ligebehandlingsrådgivningen her:

Institut for Menneskerettigheder
Strandgade 56
1500 København
Telefon: 32 69 86 66

Der er åbent for rådgivning tirsdag og torsdag kl. 10 – 15.

Du kan læse mere om Institut for Menneskerettigheder og Ligebehandlingsrådgivningen på www.menneskeret.dk.