Accessibility links

Europa, oplysning og rettigheder

Europa, demokrati og menneskerettigheder har været forbundet i mange hundrede år. Både før og efter den moderne statsvidenskab begyndte i 1500-tallet og frem til i dag. Det 21. århundredes Europa har institutionaliseret menneskerettighederne i fora som Europarådet, EU og OSCE. I direkte slægtsskab med FN’s menneskerettighedsdokumenter har Europarådet skabt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. EU har ligeledes vedtaget flere samarbejdsdokumenter om demokrati og menneskerettigheder, og oprettet EU-Agenturet om Grundlæggende Rettigheder i Wien. EU har desuden et andet agentur, der beskæftiger sig med ligestilling. OSCE er skabt af CSCE-processen før Murens fald, og arbejder med tre dimensioner, bl.a. ”den menneskelige dimension”, der i 1990 vedtog det såkaldte Københavnerdokument, der styrkede både de klassiske rettigheder og beskyttelsen af nationale mindretal. Europarådet har ligeledes vedtaget en rammekonvention om nationale mindretal. De europæiske organer har således udviklet en række instrumenter til fremme af menneskerettigheder og demokrati i en stadig dynamik med samfundsudviklingen.

Den Europæiske Union

Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er nogle af EU’s centrale værdier. De står i et charter om grundlæggende rettigheder.

Læs mere om EU her...

Europarådet

Europarådet der blev oprettet i 1949, er rammen om et samarbejde mellem 47 suveræne stater, heriblandt Danmark.

Læs mere om Europarådet her...

Organisation for Sikkerhed og Samarbejde

OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 56 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika.

Læs mere om OSCE...

Agentur for Grundlæggende Rettigheder

FRA har til opgave at bistå og rådgive EU's og medlemslandenes institutioner og myndigheder i spørgsmål om grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-retten, og bistå dem med at træffe foranstaltninger og tage initiativer.

Læs mere om FRA her...

Institut for Kønsligestilling

EIGE er et EU-agentur fra 2007, der støtter regeringer og EU's institutioner i arbejdet på køns- og ligestillingsområdet.

Læs mere om EIGE...