I dag er menneskerettighederne globale i den forstand, at FN’s generalforsamling har vedtaget internationale erklæringer om menneskerettigheder, f.eks. Verdenserklæringen fra 1948. Den har mange lande tilsluttet sig, også andre, forpligtende menneskeretsdokumenter. Flere verdensdele har desuden vedtaget deres egne menneskeretsdokumenter. Europarådet har vedtaget Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; Nord- og Sydamarika har én for det amerikanske kontinent; afrikanske lande har Det afrikanske Charter fra 1986, ligesom der både eksisterer et udkast til et asiatisk og arabisk charter.