FN-dokumenter

FN har vedtaget en lang række menneskerettighedsdokumenter siden 1948. Der findes bl.a. erklæringer og konventioner, og det er kun konventionerne som er retligt bindende for staterne som tilslutter sig disse.

FN har vedtaget konventioner om mange forskellige typer rettigheder, bl.a. om kvinders, børns, handicappedes, flygtninges, minoriteters og statsløses rettigheder. Men også om forhold vedr. racisme, tortur, diskrimination, dødsstraf, økonomiske rettigheder og ægteskab.

FN har desuden en række særlige fora som f.eks. UNESCO og ILO, der har vedtaget deres egne konventioner om undervisning, børnearbejde, ligeløn m.m.

Du kan finde dem i højre side (Overblik) under FN-dokumenter ->

Alle konventioners moder
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod.

Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet.


Beskyttelse mod IT-misbrug
På Generalforsamlingens plenarmøde i 1990 vedtog man nogle guidelines på baggrund af Menneskerettighedskommissionens resolution og en tilsvarende resolution fra Det Økonomiske og Sociale Råd. "Retningslinjer for anvendelse af edb personlige filer", hedder det, og omhandler retningslinjer for regulering af elektroniske registre indeholdende personoplysninger


Religiøse mindretal
I 1992 bekræftede Generalforsamlingen FN’s Pagt fra 1945, at et af de vigtigste formål med De Forenede Nationer, er at opnå internationalt samarbejde i at styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og for grundlæggende frihedsrettigheder for alle uden hensyn til race, køn, sprog eller religion. Forsamlingen vedtog en erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal.

Der findes to FN-erklæringer vedr. religiøs tolerance, religionsfrihed og forskelsbehandling på grund af religion og tro. De er vedtaget på henholdsvis den 36. samling (1981) og den 48. session (1993) i FN’s Generalforsamling.


Oprindelige folk
I 1993 var der FN-år for oprindelige folk, i Danmark grønlændere, og efterfølgende udråbte FN et ti-år for oprindelige folks rettigheder med henblik på at arbejde frem mod en egentlig konvention. Dette er ikke sket endnu, men i 2007 vedtog Generalforsamlingen en skelsættende erklæring, der beskriver rettighederne for verdens anslåede 370 millioner oprindelige folk. Erklæringen opstiller individuelle og kollektive rettigheder for oprindelige folk, samt deres ret til kultur, identitet, sprog, beskæftigelse, sundhed, uddannelse og andre spørgsmål. Erklæringen understreger oprindelige folks rettigheder til at opretholde og styrke deres egne institutioner, kulturer og traditioner og til at udøve deres udvikling i overensstemmelse med deres egne behov og ønsker.
Den forbyder også forskelsbehandling mod oprindelige folk og fremmer deres fulde og effektive deltagelse i alle spørgsmål, der vedrører dem, og deres ret til at forblive adskilte og til at fortsætte deres egne visioner for økonomisk og social udvikling.