Lovforslag er et stort tilbageskridt for ligestillingen
Regeringen vil med et nyt lovforslag sløjfe kravet om, at virksomheder med mindst ti ansatte skal videregive kønsopdelt lønstatistik til medarbejdere eller medarbejderrepræsentanter. Fremover er det kun virksomheder med mindst 35 ansatte, der skal benytte lønstatistik. Dermed ønsker regeringen at rulle de regler tilbage, som trådte i kraft 1. januar i år.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovforslaget vil være et mærkbart tilbageskridt for arbejdet med at få ligeløn og bekæmpe diskrimination i Danmark.
”Hvis lovforslaget vedtages, bliver det langt sværere for den enkelte at opdage tegn på ulovlig forskelsbehandling i forhold til løn. I sidste ende kan det få den konsekvens, at der vil gå længere tid, før vi får bugt med uligelønnen i Danmark”, siger Ask Hesby Krogh, leder af Institut for Menneskerettigheders ligestillingsteam.
Gennemsigtighed er en forudsætning for ligeløn
Mangel på relevant information om lønforskelle er en af de væsentligste barrierer for gennemførelse af individuelle sager om ligeløn. En undersøgelse fra 2014 foretaget af Institut for Menneskerettigheder viste, at klagere i ligelønssager oplever manglende gennemsigtighed. Fordi det er så svært at identificere lønforskelle, bliver der ført meget få sager om ligeløn i Danmark. Fra 2000 til 2014 er der kun ført 31 sager om ligeløn ved Ligebehandlingsnævnet.
”Selvom ligelønsloven klokkeklart siger, at kvinder og mænd skal have lige løn for det samme arbejde, ser vi desværre, at det er meget svært at opdage uretmæssig lønforskel og særdeles vanskeligt at føre en sag om manglende ligeløn, hvis der ikke er lønstatistik,” forklarer Ask Hesby Krogh og konkluderer:
”Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være det største tilbageskridt for ligestillingen, siden den tidligere regering droppede øremærket barsel til mænd. Vi håber derfor, at der vil være vilje til at justere lovforslaget, når det skal behandles i Folketinget”.
Ændringen af reglerne om kønsopdelt lønstatistik betyder, at ca. 9.500 færre virksomheder og dermed endnu færre lønmodtagere fremover vil være omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Fra i dag at omfatte ca. 12.000 virksomheder vil ændringerne medføre, at lovgivningen om kønsopdelt lønstatistikken kun skal gælde ca. 2.500 virksomheder.
Den økonomiske byrde er minimal
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen ønsker at lette byrderne for erhvervslivet og ændre reglerne af hensyn til anonymiteten. I Institut for Menneskerettigheders høringssvar til lovforslaget fremgår det, at instituttet ikke mener, at ændringen vil føre til mærkbare besparelser for erhvervslivet. I en måling fra 2013 konkluderede Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young, at det kun tager ca. 15 minutter for hver virksomhed at leve op til kravene, og at det medfører en administrativ byrde for virksomhederne på i alt 118,25 kr.
”Gevinsten for virksomhederne er minimal, men til gengæld risikerer regeringen, at den store offentlige investering i lønstatistik, hvor Danmarks Statistik har fået ansvaret for at levere gratis lønstatistik til virksomhederne, går tabt,” siger Ask Hesby Krogh.
Ligeledes mener instituttet ikke, at der er en risiko for, at anonymiteten ikke kan tilgodeses i mindre virksomheder med ned til 10 beskæftigede.
I 2014 svarede den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, efter at have rådført sig med Danmarks Statistik, at hvis man skulle regne sig frem til en kollegas løn, skulle man kende alle lønninger for det modsatte køn og alle lønninger for sit eget køn på nær én person. Derudover ville det kræve ”ikke blot et stort formelkendskab, men også et detaljeret kendskab til lønnens opdeling på enkelt løndele samt fraværstimer og overarbejdstimer for den tilbageværende person i gruppen”.