Analyse

Hvad er statistisk diskrimination?!

none
I forbindelse med Ugebrevet A4s afdækning af, at arbejdsløshed i ekstrem grad er tilknyttet ’indvandrerklingende’ navne, er begrebet statistisk diskrimination dukket op. Men hvad dækker begrebet egentligt over?

Begrebet statistisk diskrimination er ikke et juridisk begreb, men en forklaringsmodel og kan illustreres ud fra to eksempler: prisforskelle på bilforsikringer til kvinder og mænd og etniske minoriteters adgang til arbejdsmarkedet.

Bilforsikringer
En EU-dom har fastslået, at forsikringsselskaber ikke må tage mere for en bilforsikring til en mand end til en kvinde. Forsikringsbranchen havde før forskellige priser, fordi de i statistikkerne kunne se, at mænd havde flere uheld end kvinder, når de sad bag rattet. Derfor mente forsikringsselskaberne, at det var rimeligt, at prisen afhang af kønnet. Problemet med denne praksis var, at mænd, der kører pænt i trafikken, kom til at betale en højere pris for deres bilforsikring, alene fordi de var mænd. Således betalte den enkelte mand for en negativ forventning knyttet til mænds generelle adfærd i trafikken, uanset hvordan han faktisk gebærdede sig bag rattet.

EU-dommen om bilforsikringer

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
§1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
§2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.


Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Jobansøgere
Der kan tilsvarende være tale om statistisk diskrimination, når etniske minoriteter søger job. Det vil der fx være, hvis en potentiel arbejdsgiver på forhånd frasorterer Muhammed ud fra en forventning om, at hans danskkundskaber er utilstrækkelige, eller at han har begået mere kriminalitet end en Mads. Statistikkerne vil underbygge arbejdsgiverens antagelse. Men det gør ikke arbejdsgiverens fravalg lovligt. For også i dette eksempel er der tale om, at den enkelte – uanset vedkommendes faktiske sproglige kompetencer og lovlydighed - betaler en pris for at tilhøre en gruppe, der knytter sig negative forventninger til.

Arbejdsgiveren må som udgangspunkt ikke foretage hverken til- eller fravalg af en ansøger med på baggrund i etnicitet. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Pak statistikkerne væk og lad individet komme frem
Pointen i forbindelse med begrebet statistisk diskrimination er med andre ord, at en persons tilhørsforhold til en kategori som mandelig billist eller ansøger med etnisk minoritetsbaggrund, kan afgøre prisen for en forsikring eller muligheden for at komme til en jobsamtale. Dermed bøder den enkelte for andres handlinger eller kvalifikationer.

Kontakt

Chefkonsulent, Ligebehandling
Leder af Diskriminationslinjen, Ligebehandling