Hvorfor er der brug for et menneskerettighedsinstitut?
Ophøret af den kolde krig førte en global demokratisk og menneskeretlig optimisme med sig. I de første år herefter blev der afholdt mere end 60 demokratiske valg i tidligere totalitære stater, og menneskerettighederne gav de nye regeringer inspiration til forandringsprocessen. Men ved indgangen til det nye århundrede er billedet skiftet og de menneskeretlige udfordringer er blevet større og mere komplekse.
Den mere markante terrorisme truer fundamentalt retten til liv og et liv i tryghed. Samtidig udfordrer kampen mod terrorisme grundlæggende retsstatsprincipper som f.eks., at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ligesom tortur på ny har fundet vej ind i vestlige demokratier. På tilsvarende måde udfordres retten til privatliv og det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse. Den demokratiske udvikling er i en række samfund sat på stand by og reformer rullet tilbage med henvisning til kampen mod terrorisme. Destabilisering og fornyet totalitarisme kan blive et af resultaterne.
Racisme, islamofobi og antisemitisme har i det nye årti fået et nyt faretruende momentum. Globaliseringen, den stadigt mere polariserede konflikt i Mellemøsten, kampen mod terrorisme og mange lokale konflikter har skabt en utryghed og angst blandt mange samfundsgrupperinger verden over, hvis modreaktion har været at skabe stærkere ”os og dem”-modsætninger og skabe fjendebilleder af mennesker med f.eks. en anden kulturel eller religiøs baggrund.
Menneskerettighederne er vores kollektivt opsamlede erfaringer i tid og rum om de væsentligste krænkelser af den menneskelige værdighed. Hvad er det vi skal undgå? Hvordan kan staterne arbejde for at forhindre, at disse grove krænkelser finder sted? Menneskerettighedernes målgruppe er den brede befolkning og især de mest udsatte grupper, og her nyder menneskerettighederne bred opbakning.
| Tilbage | Næste spørgsmål |