INFORMATION OM INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Rådet for Menneskerettigheder
Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Rådet for Menneskerettigheder er sammensat således, at de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles.