Menneskerettigheder i FN

De Forenede Nationer (FN) blev grundlagt efter Anden Verdenskrig den 24. oktober 1945. 51 lande forpligtede sig til at samarbejde om at bevare verdensfreden.

Når et land bliver medlem af FN, accepterer det betingelserne i FN Pagten, som er en slags grundlov forlandenes internationale samarbejde. Den fastlægger i brede træk medlemslandenes gensidige rettigheder og forpligtelser, og den beskriver organisationens centrale samarbejdsorganer:

• Generalforsamlingen
• Sikkerhedsrådet
• Det Økonomiske og Sociale Råd
• Den Internationale Domstol
• Sekretariatet (som ledes af Generalsekretæren)

Det samlede FN-system består herudover af en række særorganisationer, fonde og programmer. I Generalforsamlingen, hvor alle medlemslande er repræsenteret, gælder princippet om, at hvert land - uanset størrelse - har én stemme.

FN er ikke en verdensregering og udsteder ikke love. I stedet bidrager FN til at løse internationale konflikter og til at formulere politikker i sager, der har betydning for os alle.

FN har siden 1948 vedtaget en lang række menneskerettighedsdokumenter. Der findes blandt andet erklæringer og konventioner, men det er kun konventionerne, som er retligt bindende for de stater, der tilslutter sig disse.