Menneskerettigheder og Erhvervsafdelingen arbejder ud fra den forståelse, at det er ikke kun regeringer, der kan påvirke enkeltpersoners menneskerettigheder. I takt med globaliseringen er det blevet stadigt mere tydeligt, at virksomheder har en stor indflydelse på menneskerettighederne, både af positiv og negativ karakter. Dette gælder uanset, om virksomheden er lokal, multinational, offentlig eller privat. Institut for Menneskerettigheder (IMR) arbejder med disse påvirkninger. Ved hjælp af forskning, redskaber samt partnerskaber med erhvervslivets aktører arbejder instituttet på at øge erhvervslivets aktørers positive indvirkning på omverdenen og at begrænse den negative. IMR ser på menneskerettighedspåvirkningen af virksomheder fra fx udvindelses-, tekstil- og medicinalindustrien. Den tilgang og de redskaber, som afdelingen benytter, er blevet anvendt i mere end 200 virksomheder. Ud over direkte samarbejde med virksomheder går erhvervsafdelingen også i dialog med en række institutionelle aktører, der arbejder specifikt med at løse erhvervs- og menneskerettigheds-problematikker, herunder FN's Global Compact, Global Reporting Initiative og mandatet fra FN's særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv.
Afdelingens Vision
En verden hvor erhvervslivet og markedet bistår i sikringen af menneskerettigheder og arbejder aktivt mod at realisere målet om en vedvarende udvikling.
Afdelingens Mission
• Forbedre menneskerettighedsstandarderne blandt sårbare grupper gennem vedvarende private investeringer
• Styrke erhvervslivets, civilsamfundets og staters evne til at arbejde med den private sektors indflydelse på menneskerettighederne
• Bistå i udvikling og implementering af nationale og internationale juridiske rammeværk der promoverer den private sektors positive påvirkning og forhindre den negative.
Afdelingens tilgang
Vi mener at:
• Erhvervsmæssige mål og menneskerettighedsfremme ikke udelukker hinanden
• Erhvervslivets aktiviteter kan være en de stærkeste katalysatorer i fremme af menneskerettigheder og uvikling
• Den mest effektive måde at sikre en virksomhedsopførsel rettet mod vedvarende udvikling og rettigheder er en institutionalisering af menneskerettigheder i virksomheder på alle niveauer - herunder politikker, processer og blandt mennesker
• Civilsamfundet og statslige