Da Institut for Menneskerettigheder (IMR) startede i 1987, havde vi et slogan som hed: Vi forsker, vi dokumenterer, vi informerer. Det gør vi stadig. Og nu underviser vi også og bærer viden, faglighed og erfaring videre i vores nationale og internationale projekter. Ifølge IMR’s lovmandat skal vi varetage en selvstændig, uafhængig dansk forskning, og vi skal rådgive folketing og regering. Vi skal også fremme undervisning og forestå information om menneskerettigheder til brug for frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed. Det gør vi, og man kan nedenfor finde vores høringssvar på lovforslag, orientere sig i vores forskningsprojekter, finde de bøger vi udgiver, læse vores forskellige rapporter og temaer. Vi er kort fortalt: En vidensinstitution.
Tema
Vigtige og relevante områder af menneskeretten laver vi temaer om.
Siden 1948 har den enkeltes rettigheder været et internationalt anliggende. Vi belyser historien, problemstillingerne og dynamikken om borger, stat og rettigheder.