Forskning

Forskningsafdelingen bedriver uafhængig forskning i menneskerettighederne, både i Danmark og i udlandet.

Forskning spiller en central rolle for hele Institut for Menneskerettigheders virke.

Det er forskningsindsatsen, der gør instituttet i stand til at tage del i den offentlige debat med argumenter, der er forankret i videnskabelige resultater.

Den gør os også i stand til at afgive forskningsbaserede høringssvar til Folketinget inden for særlige områder, at levere forskningsbaseret undervisning og forskningsbaserede analyser til instituttets praktiske arbejde og at lave grundforskning inden for væsentlige menneskeretlige emner.

Afdelingens medarbejdere repræsenterer en række forskellige faglige discipliner, som supplerer hinanden i udforskningen af menneskerettighederne. Vi spænder vidt fra forskning i menneskerettigheder og digitale rettigheder til børn af fængslede.

Centralt i feltet står den juridiske forskning af de menneskeretlige instrumenter og deres betydning, men hertil kommer en bred samfundsvidenskabelig forskning i eksempelvis menneskerettighedernes værdigrundlag og praktiske gennemførelse.

Forskningen omhandler både danske og internationale forhold.

Du kan også læse mere om vores forskning på vores engelske hjemmeside: humanrights.dk/research