”Instituttet finder det positivt, at regeringen vil styrke indsatsen mod diskrimination i nattelivet med dette lovudkast samt lovudkast om ændring af lov om etnisk ligebehandling m.v., hvori det nuværende godtgørelsesniveau ved sager om forskelsbehandling i nattelivet bliver hævet. Instituttet anbefaler dog, at styrelsen overvejer om lovændringen implementeres effektivt nok, når det overlades til bevillingsansøgeren at oplyse om eventuelle afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Styrelsen bør derfor overveje, om det om i stedet vil være mere effektivt at få Ligebehandlingsnævnet til automatisk at sende afgørelser til de(n) relevante bevillingsmyndighed i sager, hvor klager har fået medhold”
Instituttet finder det positivt, at regeringen styrker indsatsen mod diskrimination i nattelivet. Instituttet anbefaler dog, at ministeriet overvejer, om initiativerne i dette lovudkast samt lovudkast om ændring af lov om restaurationsvirksomhed er tilstrækkeligt effektive til at gøre op med den diskrimination, der finder sted i nattelivet, og at det fremgår i lovbemærkningerne, at det skal indgå i udmålingen af godtgørelsens størrelse, om forskelsbehandlingen sker på en ansat dørmands eget initiativ eller efter instruktion fra restaurationens eller natklubbens ejer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i bemærkningerne til lovudkastet, at Børne - og Undervisningsministeriet
efter en nærmere angivet periode evaluerer reglernes anvendelse i praksis, herunder reglernes effekt på ligebehandlingen af elever med etnisk minoritetsbaggrund.
Redegørelsen bør også forholde sig til, hvordan indførte restriktioner har ramt borgerne og ikke alene myndighedssamarbejdet omkring anvendelsen af epidemiloven.
Instituttet anbefaler bl.a., at Bolig- og Planstyrelsen fjerner kriteriet om, at andelen af efterkommere og indvandrere med ikkevestlig oprindelse skal overstige 30 pct, i definitionen af de foreslåede forebyggelsesområder.
Instituttet finder det positivt, at der med udkastet indføres et nyt midlertidigt børnetilskud, og at reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020 annulleres. Det er instituttets opfattelse, at det vil bidrage til, at færre familier vil falde under grundlovens eksistensminimum.
Instituttet anbefaler, at Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet skriver ind i bekendtgørelsen, at de berørte børns/unges synspunkter skal inddrages i afgørelser om plejetilladelser. Instituttet anbefaler også, at barnet/den unge skal informeres om reglerne for anbringelsen i forbindelse med anbringelsen, og at der skal tages hensyn til barnets/den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund ved vurderingen af en families egnethed.
Instituttet anbefaler, at det bør overvejes at fastsætte en aldersgrænse, således at det kun er kirurgiske indgreb på unge kvinder, som vil omfattes af forbuddet.
Instituttet finder, at det maksimale tidsrum, som kommunerne får til at afholde en grundlovsceremoni, bør være kortere end 4 måneder efter en lov om indfødsrets meddelelse. Instituttet finder endvidere, at kommunernes opslag på deres hjemmeside af datoen for afholdelsen af en ceremoni bør ske i forlængelse af en lov om indfødsrets meddelelses ikrafttræden. Endelig finder instituttet, at kommunerne altid bør kunne udlevere blanketter til underskrivelse under en ceremoni – for at tage højde for, at ansøgerne kan have glemt en tilsendt blanket eller fejlagtigt kan have udfyldt den før ceremonien.
Instituttet anbefaler, at departementet redegør for nye antidiskriminationstiltag, herunder i forhold til det grønlandske arbejdsmarked. Departementet bør videre i samarbejde med de danske myndigheder redegøre for den indsats, der bliver foretaget for at sikre rettigheder for grønlændere, der er bosat i Danmark.
Instituttet bemærker bl.a. at der bør tages højde for regionale forskelle ved ministeriets vurdering af mulighederne for at varetage udsatte gruppers boligbehov.
Instituttet advarer om, at forslaget i betydeligt omfang indskrænker de processuelle garantier, der skal sikre en reel afvejning af, om indgrebet i retten til respekt for privatliv er en proportionel foranstaltning.
Instituttet anbefaler redegørelse for evt. afvisning af udsættelsesforretning og for begrundelse for, at der ikke kan ske udsættelse af hensyn til lejer.
Høring over revideret bekendtgørelse om valg og udpegning af medlemmer til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Repræsentantskabets valg af medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, bekendtgørelse om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og bekendtgørelse om forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter.
