Instituttet finder det positivt, at ministeriet lægger op til en implementering af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, i dansk ret. Instituttet er dog ikke enig i ministeriets fortolkning og vurdering af, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret, og at ordningen derfor ikke berøres af EU-retten.
Instituttet gentager sine tidligere bemærkninger til loven, herunder at Udlændinge- og Integrationsministeriet skal sende en eventuel aftale med et tredjeland i høring sammen med UIM's vurdering af, hvordan aftalen stemmer overens med Danmarks internationale forpligtelser.
Instituttet anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet overvejer at udvide forslaget, så mulighederne for fravigelse af en række forskellige krav skal gælde alle nytilkomne flygtninge, herunder flygtningebørn.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet overvejer at udvide forslaget, så boliganvisning og modersmålsundervisning gælder for alle nytilkomne flygtninge.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af lovudkastet, at der ved vurderingen af muligheden for familiesammenføring skal tages hensyn til den aktuelle situation i hjemlandet med henblik på at fastslå de faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet lader personer med permanent opholdstilladelse fra Ukraine og statsløse personer i Ukraine være omfattet af særloven.
Instituttet anbefaler, at ytringer fremsat i lukkede kredse ikke længere omfattes, og at henvisningen til udlændinge, der "på anden måde udbedrer en religion eller tro", udgår af bestemmelsen.
Det er instituttets vurdering, at det bør sikres, at en indskrænkning i ydelser overfor en forsørger søges gennemført, så tiltaget ikke får yderligere negative konsekvenser for barnet/børnene.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovudkastets bemærkninger
understreger, at Udlændingestyrelsen har en pligt til at vejlede om mulighederne for at søge om asyl efter udlændingeloven og de afledte rettigheder heraf.
Instituttet anbefaler, at Udenrigsministeriet informerer om en ny dom mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende treårsreglen og tilføjer regeringens stillingtagen til, hvorvidt den bør medføre en ændring i dansk lovgivning for, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Instituttet anbefaler også, at det tilføjes, at EU-lovgivning om indførelse af obligatorisk due diligence for erhvervslivet skal være med til at sikre en menneskeretlig ansvarlig håndtering i hele værdikæden og ikke kun i leverandørleddet.
Instituttet anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet ved fastsættelsen af regler om betingelser for at afgive et samtykke særskilt forholder sig til den indsattes forhold
ved afgivelsen af samtykket.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager de nødvendige ændringer af lovudkastet for at afspejle, at Udlændingestyrelsens adskillelse af
asylpar kræver retssikkerhedsgarantier, der svarer til forvaltningslovens partsrettigheder, allerede ved den indledningsvise indkvartering.
Det nuværende lovudkast er vanskeligt at forholde sig til, når tredjelandet er ukendt, idet der vil være stor forskel på, hvilket land regeringen indgår aftale med, herunder hvilket asylsystem landet har etableret, men også hvilke rettigheder flygtninge har i landet. Instituttet foreslår, at der igangsættes en ny høring, når en aftale med et eller flere tredjelande er kommet på plads
Instituttet anbefaler, at sundhedsministeren ved fastsættelse af regler efter sundhedslovens § 158 b sikrer, at oplysninger om uregistrerede migranter, der tager imod et tilbud om vaccination, ikke videregives til politi og udlændingemyndigheder m.v. Det anbefales også, at der udarbejdes en vejledning på flere fremmedsprog, der indeholder information om vaccinen og om reglerne for videregivelse af oplysninger og registrering, der kan udleveres til blandt andre uregistrerede migranter.
Instituttet anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag for klart at afgrænse, hvilket anvendelsesområde straffelovens § 81 d har, og for at redegøre for, hvilken betydning det har for udvisningsvurderingen, at en udlænding er dømt efter bestemmelsen. Instituttet anbefaler i den forbindelse også, at ministeriet foretager en menneskeretlig vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.
Instituttet anbefaler en række præciseringer, herunder om hjemrejsekontrakten og opholds- og meldepligten, at opholdspligt alene pålægges, hvis den vurderes at være nødvendig, og at udvalgte områder evalueres inden for en kortere årrække.
Instituttet anbefaler, at der stilles ændringsforslag, så det er klart afgrænset, hvornår der kan ske strafskærpelse, og så der foretages en nærmere vurdering af adgangen til at udvise og til at blokere hjemmesider
Udkastet giver anledning til en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Instituttet anbefaler derfor, at der ved en tilkendegivelse sikres en højere bevisstandard, at der sker partshøring og gives en begrundelse, og at der ved tilkendegivelse og afgørelse sikres en adgang til at klage.
Instituttet anbefaler en række præciseringer af Hjemrejsestyrelsens vurdering, herunder hvordan en udlændings særlige sårbarhed skal vurderes, og hvad det betyder, hvis en udlænding flere gange pålægges at lade sig undersøge for en sygdom.
Instituttet antager, at bevisbyrden for styrelsen sænkes ved, at styrelsen ikke længere skal ”antage”, men i stedet vurdere, om der er en ”vis formodning” for, at ansøger ikke har givet korrekte oplysninger eller har intentioner om at snyde systemet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i bemærkningerne præciserer, hvad der menes med ”en vis formodning”, herunder ved at eksemplificere i højere grad, hvad styrelsen skal lægge vægt på ved vurderingen.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i bemærkningerne til udkastet nærmere redegør for de relevante menneskeretlige forpligtelser, herunder Børnekonventionen.
Instituttet vurderer, at det er bekymrende at udkastets anvendelsesområde er uklart og anbefaler b.la., at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer på hvilket grundlag personer kan blive optaget på den offentlige forbudsliste.
Instituttet vurderer, at lovforslaget, der omhandler systematisering af indrejseforbud for ulovligt ophold i Danmark,mangler præcision i forhold til at beskrive, hvornår Danmarks internationale forpligtelser skal føre til, at et indrejseforbud undlades. Samtidig bør det uddybes i lovens bemærkninger, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse om indrejseforbud og den nærmere proces forbundet hermed.
