Antallet af kvindelige og minoritetsetniske kandidater til Folketinget slår rekord
Danmarks Statistik har offentliggjort de endelige tal for alle opstillede kandidater til folketingsvalget 1. november 2022. Og der er godt nyt for både ligestilling og mangfoldighed.
”Partierne har virkelig rykket på repræsentationen blandt de opstillede kandidater. Over 40 procent kvindelige folketingskandidater er jo et gennembrud for ligestilling i dansk politik, og et mere mangfoldigt kandidatfelt er et klart sundhedstegn for vores demokrati,” siger Louise Holck, direktør på Institut for Menneskerettigheder.
Sammenlignet med seneste folketingsvalg i 2019 er andelen af kvindelige kandidater steget med over 6 procentpoint og når i 2022 op over 40 procent. På Bornholm er andelen af kvindelige kandidater 52 procent.
Andelen af kandidater med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er steget fra 3,6 procent til 5,6 procent, mens gruppen dog udgør 14,4 procent af befolkningen.
”I et repræsentativt demokrati som det danske skal sammensætningen af Folketinget gerne afspejle befolkningen. Derfor er det et problem, når en gruppe er underrepræsenteret i politik og ikke får mulighed for at bidrage med deres erfaringer,” siger Louise Holck.
I starten af oktober offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder de foreløbige opgørelser ud fra kandidatlisterne. Dengang lød andelen på 38 procent kvindelige kandidater og 4 procent minoritetsetniske kandidater.
Danmarks Statistik har først kunnet offentliggøre de endelige tal nu, fordi de endelige kandidatlister kunne afleveres op til 10 dage inden folketingsvalget tirsdag 1. november 2022.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- De politiske partier udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som fremmer en mere ligelig kønsfordeling og bedre repræsentation af folketingskandidater med etnisk minoritetsbaggrund på landsplan og i de enkelte valgkredse.