DEBAT: Voldsofre med handicap lades i stikken

Af Nikolaj Nielsen, chefkonsulent for Institut for Menneskerettigheder. 

Det kan være et forfærdeligt traume at blive udsat for en volds- eller seksualforbrydelse. Ofret skal både leve med de fysiske og psykiske følger af forbrydelsen, og risikerer også at blive trukket igennem en langvarig straffesag, at måtte kæmpe for retten til erstatning, at blive udsat for intime afhøringer, at skulle møde gerningspersonen i retten osv.

Derfor er alle ofre i udgangspunktet sårbare og udsatte, og har brug for støtte og vejledning, information om sagens gang og resultat, bistand i forhold til at få erstatning med videre. Selvom alle ofre er sårbare, så kan det ikke nytte noget at behandle alle ofre ens. Vi har da også i dansk ret særlige regler, der eksempelvis er målrettet børn, som er ofre forbrydelser eller målrettet ofre for forbrydelser, som må antages at medføre en særlig sårbarhed, eksempelvis voldtægt.

Mennesker med handicap som udviklingshæmning eller langvarig psykisk sygdom har langt højere risiko for at blive offer for en volds eller seksualforbrydelse. Hver femte volds- og seksualforbrydelse rammer personer med psykiske eller kognitive handicap. På trods af disse ofres overrepræsentation i volds- og seksualstatistikkerne har der imidlertid ikke tidligere været fokus på at tilrettelægge straffeprocessen på en måde, der i højere grad sikrer beskyttelsen af disse ofres rettigheder. Det har store konsekvenser for ofrene.

Det viser et nyt og omfattende forskningsprojekt, som Institut for Menneskerettigheder har udført i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd -  og Elmer Advokater med støtte fra Offerfonden. 

Ofrene og deres pårørende understreger i vores undersøgelse, at de mødes af et meget vanskeligt og komplekst system, som ikke magter at udvise forståelse for, at behandlingen af deres sag kræver en tilpasning i forhold til deres særlige behov.  

Der tages ikke hensyn til ofrenes sårbarhed på trods af, at der er tale om en meget udsat gruppe med forhøjet risiko for at blive udsat for overgreb eller vold. 

Straffeprocessen tager ikke sit afsæt i en tidlig og individuel vurdering af offerets sårbarhed og behov. Danmark er med andre ord ikke i stand til at skabe effektive og inkluderende rammer for, at personer med handicap føler sig hørt og forstået under straffesagens forløb. 

Denne offergruppe mangler ganske enkelt den nødvendige støtte og vejledning, når de skal have indsigt i deres sag eller rejse et krav ved Erstatningsnævnet for voldsofre. 
 
Eksempelvis forklarer otte ud af ti bistandsadvokater, som har deltaget i vores undersøgelse, at de har haft klienter, der ikke var i stand til at forstå breve eller dokumenter fra anklagemyndigheden eller fra politiet.

Derudover er det et kæmpe problem, at ofrene ikke føler sig rustet til at kunne efterleve de normale krav for at blive afhørt. Både ofre og pårørende beskriver i rapporten, at de føler sig utrygge ved afhøringssituationen. Ofrene forklarer i en række interviews, at afhøringen udløste angst og utryghed, og at de ikke oplevede at kunne leve op til kravene for at kunne afgive en forklaring, som bliver opfattet som troværdig.

Reglerne for den danske straffeproces har kun i begrænset omfang taget farve af de internationale principper for beskyttelsen af offerrettigheder. Dette skyldes blandt andet det danske retsforbehold. 

Retsplejeloven rummer ikke en pligt til at lave individuelle vurderinger af ofrets forudsætninger eller handicap. På den måde adskiller Danmark sig fra de europæiske standarder. I 2012 trådte EU’s offerdirektiv i kraft, men direktivet er ikke bindende for Danmark. Direktivet indeholder en forpligtelse til at foretage konkrete vurderinger af ofre med henblik på at sikre den rette støtte og vejledning tidligt i processen og undgå at ofret bliver udsat for gentagne forbrydelser eller, at belastningen ved at deltage i straffesagen ender med at blive et nyt traume, såkaldt dobbelt viktimisering. 

Uanset Danmark har et retsforbehold, så er det fortsat muligt at tiltræde offerdirektivet på frivillig basis. Dette kunne være en vej frem, under alle omstændigheder bør rettighederne for ofre med handicap forbedres i den danske strafferetspleje. Vi kan ikke længere tillades os at lade denne gruppe af ofre i stikken.