Høring: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler principiel klimasag
Kan menneskeretten kræve, at stater lever op til de forpligtelser, som blev indgået med Parisaftalen i 2015?
Det er et af spørgsmålene i sagen Duarte Agostinho m.fl. mod Portugal og 32 andre lande, der for første gang prøver klimaforandringer som menneskeretligt anliggende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
”Dommerne i Strasbourg står uden sammenlignelige fortilfælde, når de skal tage stilling i sagen, som seks portugisiske børn og unge har anlagt mod blandt andre Portugal og Danmark. Sagen er lagt op til Storkammeret, fordi den er principiel og kan lægge linjen for domstolens praksis,” forklarer Marya Akhtar, juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder.
Menneskerettighedsdomstolen afholder onsdag offentlig høring, hvor begge parter i sagen mundtligt kan fremlægge deres synspunkter.
Dommen vil afklare, hvordan menneskeretten beskytter borgere i forhold til klimaforandringer.
De seks portugisiske unge, der har indbragt sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, argumenterer for, at deres menneskerettigheder bliver overtrådt på grund af 33 europæiske landes manglende klimahandling.
”Når dommen engang falder, får vi afklaret, hvordan menneskeretten beskytter borgere i forhold til klimaforandringer. Hvis de unge får medhold ved Menneskerettighedsdomstolen, vil det kunne betyde, at staterne også menneskeretligt har pligt til at leve op til de klimaaftaler, de har indgået,” siger Marya Akhtar.
Menneskerettighedsdomstolen har tidligere udtalt, at stater skal træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte borgerne mod konsekvenser af naturkatastrofer, som med rimelighed kan forudsiges. Domstolen har endnu ikke taget stilling til, om det samme gælder for klimaforandringer.
Det er særligt Menneskerettighedskonventionens artikel 2, retten til liv, artikel 8, retten til privat- og familieliv, og artikel 14, forbuddet mod diskrimination, der fremføres i den portugisiske sag.
Seks børn og unge fra Portugal bragte i september 2020 deres sag mod Europas 33 største CO2-udledende lande for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. De argumenterer for, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forpligter staterne til at skære drastisk ned på CO2-udledninger og undlade brug af fossile brændsler.
Fire af de portugisiske unge bor i det område i Portugal, hvor der i 2017 var en skovbrand, forårsaget af en hedebølge, hvor 120 mennesker døde.
Klagerne mærker følgevirkningerne af klimaforandringer, især fra stigende temperaturer, tørke og skovbrande. Klimaforandringernes effekter vil også have betydning for deres fremtidige børn. Klagerne har allerede oplevet faldende energiniveau, søvnproblemer og begrænsning i deres muligheder for at opholde sig udendøre, herunder træne udenfor, på grund af hedebølgerne de seneste år. Klagerne oplever angst i forhold til konsekvenserne af klimaforandringerne.
Sagsøgte lande
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.