Instituttet foreslår ny tilgang til ligestilling i priser og service
Ligestilling handler om at beskytte mod diskrimination og sikre lige muligheder for begge køn. Det betyder ikke, at alle offentligt tilgængelige servicetilbud skal være ens for kvinder og mænd. Derfor giver ligestillingsloven nogle muligheder for lovligt at forskelsbehandle mænd og kvinder. Noget, Ligebehandlingsnævnet og domstolene ikke anvender fuldt ud i dag, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Det fremgår af en ny juridisk analyse fra instituttet. I analysen ser instituttet nærmere på ligestillingslovens regler for prissætning og adgang til varer og services og gennemgår en række sager fra Ligebehandlingsnævnet og domstolene.
”Vi kan se, at Ligebehandlingsnævnet og domstolene ikke fuldt ud bruger de muligheder for lovlig forskelsbehandling af mænd og kvinder, som ligestillingsloven lægger op til. Derfor vil vi gerne foreslå en ny tilgang til, hvordan vi kan forstå ligestilling i forbindelse med priser og service. Der er brug for en ny og mere rummelig linje,” siger Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder og tilføjer, at det ikke er nødvendigt at ændre loven for at gennemføre den nye tilgang.
Kønsopdelte hoteletager bør være lovligt
En meget omtalt dom mod Bella Sky Hotel i København i 2014 er et eksempel på en fortolkning af ligestillingslovens muligheder for lovligt forskelbehandling, der ifølge instituttet ikke er rummelig nok. Hotellet blev dømt for ulovlig forskelsbehandling i Østre Landsret, fordi hotellet havde en særlig etage kun for kvinder. Institut for Menneskerettigheder mener ikke, at den særlige etage var ulovlig forskelsbehandling.
Loven om ligestilling af kvinder og mænd har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Loven forbyder derfor kønsdiskrimination fx i forbindelse med fritidstilbud og adgang til serviceydelser.
§ 2 forbyder direkte og indirekte kønsdiskrimination. Forbuddet gælder bl.a. i forbindelse med serviceydelser og fritidstilbud. Det betyder fx, at der ikke må gives forskellige vilkår for de to køn, når kvinder og mænd har adgang til den samme ydelse.
§ 3 og § 3 a åbner mulighed for to typer lovlig forskelsbehandling af kvinder og mænd.
§ 3 sigter på at fremme ligestilling ved at forebygge eller opveje ulemper for det ene køn og forudsætter konkret eller generel dispensation. Det hedder positiv særbehandling.
§ 3 a tillader forskelsbehandling, somtypisk opfylder behov, som kun et køn har.
”At en enkel etage på det store hotel forbeholdes kvinder er ikke udtryk for en ringere behandling af mænd i lovens forstand. Samtidig var der, efter vores opfattelse legitime grunde til at lave dette særlige tilbud til kvinder, som fx føler sig utrygge ved at bo på en etage, hvor også mænd har adgang,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Instituttet mener ligeledes, at fx fitnesscentre og svømmehaller fortsat skal have lov til at iværksætte særlige initiativer og tilbyde særlige ydelser til det ene køn. Det skal nemlig være muligt at tage hensyn til blufærdighed og fysiske forskelle mellem kønnene og dermed kønsspecifik efterspørgsel. Instituttet støtter dermed Ligebehandlingsnævnets praksis på området.
Også ved enkeltstående arrangementer mener instituttet, at det, som en ny mulighed, skal være lovligt at have forskellige priser til mænd og kvinder, når formålet er at motivere et underrepræsenteret køn til at deltage, og når det vil fremme ligestillingen.
Maria Ventegodt Liisberg understreger, at forskelsbehandlingen kun er lovlig, når det ikke sætter det ene køn ringere end det andet. Derfor skal det fortsat være ulovligt at kræve forskellige priser for mænd og kvinder i fx diskoteker, swinger-klubber og datingstjenester, når der er tale om ens ydelser til kvinder og mænd. Samtidig er instituttet uenig i Østre Landsrets frifindelse af en frisør, som tager forskellige priser for klipning af kvinder og mænd.
Behov for gennemsigtig praksis
”Loven skal sikre en effektiv beskyttelse mod kønsdiskrimination, men den skal samtidig give plads til de behov for forskellig behandling af kvinder og mænd, som eksisterer i samfundets daglige liv. Derfor er det afgørende, at det står klart for især virksomheder og offentlige myndigheder, hvornår det er lovligt at forskelsbehandle, og hvornår det ikke er,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Institut for Menneskerettigheder ønsker derfor med den nye analyse at bidrage til en mere klar fortolkning af ligestillingsloven.
”Kønsopdelte tilbud og forskellige priser for kvinder og mænd skal være mulig inden for lovens rammer, og disse rammer skal være gennemsigtige for alle,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Instituttet forventer, at en mere klar fortolkning af loven blandt andet vil føre til, at flere offentlige og private aktører vil gøre brug af positiv særbehandling for at forbedre adgangen til en bestemt service for det ene køn og dermed fremme ligestillingen i samfundet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at …
- Ligebehandlingsnævnet og domstolenes praksis om ligestillingslovens regler om priser og service bliver mere klar og på udvalgte områder mere rummelig.
- Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejder en juridisk vejledning om ligestillingslovens regler om priser og service med henblik på at gøre reglerne mere forståelige.
- Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling koordinerer med de øvrige ministerier om at opdatere og udvide Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, så flere initiativer inden for området varer og tjenesteydelser tillades, og betingelserne for tilladelsen bliver tydeligere. Samtidig skal der være offentlig adgang til oplysninger om tilladt positiv særbehandling, både i form af enkeltdispensationer og efter bekendtgørelsen.