Nyhed

Ny portal om Handicapkonventionen

none
Institut for Menneskerettigheder (IMR) lancerer en ny portal om FN’s Handicapkonventionen i Danmark. På portalen kan man bl.a. finde information om , hvad man ifølge handicapkonventionen har ret til og eksempler på, hvor det i Danmark halter med at leve op til konventionen.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har i dag lanceret en ny portal om FN’s Handicapkonventionen i Danmark på www.handicapkonvention.dk. Her finder man information om, hvad manifølge handicapkonventionen har ret til.

Derudover kan man læse om,på hvilke områderDanmark har problemer med at leve op til konventionen. Både handicaporganisationer og uafhængige eksperter giver deres syn på, hvad Danmark bør gøre anerledes for at opfylde konventionen.

"IMR har lavet denne hjemmeside, for at borgere i Danmark kan få viden om FN’s Handicapkonvention. Samtidig ønsker Institut for Menneskerettigheder, at hjemmesiden er med til at skabe debat om, hvad FN’s Handicapkonvention konkret betyder for personer med handicap i Danmark", skriver IMR på portalen.

Hjemmesiden indeholder en oversigt over de ti største udfordringer for Danmark i forhold til at kunne leve op til Handicapkonventionen.

Den nye hjemmeside er handicaptilgængelig og indeholder bl.a. tegnsprogstolkninger af alle bestemmelserne og letlæst tekst om konventionen.

Ros på konference
Den 28/2 lancerede IMR portalen under konferencen 'Handicapkonventionen - udfordringer for Danmark' på Kulturhuset i København.

Til konferencen, der var arrangeret af Ligebehandlingsafdelingen hos IMR,deltog en række handicaporganisationer samt repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet og JustAdvice.

Hjemmesiden blev godt modtaget ved arrangementet.

Formand for Det Centrale Handicapråd Tue Byskov Bøjkjær kaldte det "en stor dag" og slog fast, at hjemmesiden var det første rigtige skridt, der var taget i retning af at gennemføre FN's handicapkonvention i Danmark.

Fra Social- og Integrationsministeriet mente kontorchef og formand for regeringens embedsmandsudvalg for handicapspørgsmål, Karin Ingemann, at hjemmesiden skulle have"seks ud afseks stjerner" og at alle i embedsmandsudvalget inden længe ville kunne hjemmesidens liste over de ti største udfordringer for Danmark udenad.

Endeligt mente også formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), at hjemmesiden ville blive en vigtig del af hans daglige arbejde.

Besøg portalen her:www.handicapkonvention.dk.