Obduktioner kan give svar på, hvorfor mennesker med psykiske lidelser lever kortere end andre
Det var Ole, der fandt sønnen Mark død. Mark skulle have været til middag hos forældrene, men dukkede aldrig op.
Da Mark døde, var han 33 år og diagnosticeret med blandt andet skizofreni. Han boede i sin egen lejlighed, var i ambulant behandling i psykiatrien og fik medicin for sine psykiske lidelser.
Obduktionen, der blev foretaget efter Marks død, viste, at han døde af medicinforgiftning med psykofarmaka. Marks forældre er blandt de pårørende, der har fået svar på, hvorfor deres barn døde så tidligt og uventet.
”Vi har problemer nok med at fatte, at Mark faktisk ikke er her mere, og fatte hele det her forløb. Men det hjalp at kunne placere et ansvar,” fortæller Marks mor, Patricia.
Patricia og Oles historie indgår i Institut for Menneskerettigheders rapport ”Viden om tidlig død i psykiatrien”. Hovedanbefalingen i rapporten er, at de danske sundhedsmyndigheder i en periode iværksætter systematiske obduktioner, som bliver foretaget, hver gang et menneske med en psykisk lidelse dør tidligt og uventet.
Kortere levetid blandt mennesker med psykiske lidelser
Psykiatriske patienter har i Danmark en forventet levetid, som i gennemsnit er syv til ti år kortere end for den øvrige befolkning. For mennesker med svære psykiske lidelser er levetiden endnu kortere. Den forskel bekymrer blandt andre FN’s Handicapkomite, der holder øje med, om staterne overholder handicapkonventionen.
"Der er mange grunde til, at mennesker med psykiske lidelser dør tidligere end andre. Men der bliver ikke konsekvent indsamlet viden om årsagerne. Derfor foreslår vi, at der bliver indført systematiske obduktioner, som kan bidrage til at kortlægge dødsårsagerne og forbedre behandlingen af denne udsatte gruppe," siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
I Danmark bliver der ikke rutinemæssigt foretaget obduktioner, når mennesker med psykiske lidelser dør tidligt og uventet. Derfor går sundhedssystemet glip af viden, der kunne være med til at forebygge andre dødsfald.
Ukendt dødsårsag rejser spørgsmål
Christina mistede sin søn Daniel, da han var 25 år. Han led blandt andet af paranoid skizofreni og havde et narkotikamisbrug.
"Dør man bare som 25-årig?" spørger Christina i sit bidrag til Institut for Menneskerettigheders rapport. "Det havde været nemmere at vide, hvad Daniel døde af. Det er vigtigt, at man ved, hvad folk dør af, så de, der er syge, kan få ordentlig hjælp," siger Christina.
Det var baggrunden for, at de retsmedicinske institutter i Danmark gik sammen om forskningsprojektet SURVIVE fra 2019 med undertitlen ”lad de døde gavne de levende”.
SURVIVE-projektet er baseret på retslægelige obduktioner af 500 døde mennesker, der var kendt med eller mistænkt for at have en psykisk lidelse. Ud af de 500, der blev obduceret, døde 52 af medicinforgiftning, og langt over halvdelen af de 52 havde anvendt psykofarmaka.
”SURVIVE-studiet danner afsæt for vores undersøgelse, fordi den høje andel af dødelige forgiftninger, som blev afdækket i det projekt, kræver opfølgning. Der findes ingen dansk opgørelse over årsagen til de mange tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker med psykiske lidelser. Det vil vi gerne have lavet om på for at forebygge, at det sker,” forklarer Nikolaj Nielsen.
Systematiske obduktioner vil nemlig kunne give sundhedssystemet mere viden om den behandling, som bliver ordineret til mennesker med psykiske lidelser, og ikke mindst behandlingens bivirkninger.
Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at der i en periode indføres systematiske retslægelige obduktioner ved alle tidlige og uventede dødsfald blandt mennesker, der er kendt med eller mistænkt for at have en psykisk sygdom.