Offentlig digitalisering kan gå ud over borgernes rettigheder
I et af verdens mest digitalisererede lande føler hver tredje borger over 18 år sig generelt udfordret af det digitale. For knap hver 10. borger er det svært at anvende de offentlige myndigheders digitale løsninger.
Det viser Institut for Menneskerettigheders nye analyse, der bygger på data fra Epinion for Ældre Sagen. Analysen fokuserer som noget nyt på digitale udfordringer hos dem, der ikke er fritaget Digital Post og derfor forventes at være digitale.
Offentlig digitalisering er i vidt omfang blevet gjort obligatorisk for borgerne. Derfor vækker det bekymring hos Institut for Menneskerettigheder, at mange oplever vanskeligheder, når kontakten med myndighederne foregår digitalt. Det kan nemlig betyde, at borgerne mister rettigheder:
”Digitalisering må ikke underminere borgernes retssikkerhed. Derfor bør myndighederne altid have øje for borgernes rettigheder, når de tilrettelægger, udvikler og driver digitale løsninger,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
- 33 procent oplever, at de i meget høj, høj eller nogen grad er udfordret af det digitale.
- 9 procent oplever, at det er svært at anvende offentlige digitale løsninger
- 18 procent oplever, at digitaliseringen gør det svært at deltage i samfundet som medborger
- 11 procent oplever, at digitaliseringen gør det svært at klare sig selv.
Forvaltningsrettens og menneskerettens krav til myndighedernes vejledning og sagsbehandling gælder, uanset om kontakten er analog eller digital. De senere år har en lang række sager dog vist, at forvaltningsrettens regler og principper udfordres, i takt med at forvaltningen digitaliseres.
Digitalisering må ikke underminere borgernes retssikkerhed.
Folketingets Ombudsmand har flere gange påpeget, at det er et alvorligt problem, at myndighederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at sikre borgernes rettigheder i den digitale sagsbehandling.
”Borgeren skal i fokus, når myndighederne digitaliserer. Det handler grundlæggende om at sikre, at alle borgere behandles ens, og at de har lige adgang til de ydelser og den hjælp, som staten stiller til rådighed,” understreger Louise Holck.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der derfor behov for, at kravene til offentlige myndigheders digitalisering, skærpes og udbygges.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Der udarbejdes en ny administrativ vejledning, som sikrer, at myndighederne overholder forvaltningsrettens eksisterende retsgarantier.
- Myndighederne forpligtes til at gennemføre konsekvensanalyser, der identificerer, vurderer og imødegår de retssikkerhedsmæssige risici, som kan opstå i deres digitaliseringsprojekter.
I undersøgelsen 'Rettigheder i den digitale velfærdsstat' anvender vi data indsamlet af Epinion for Ældre Sagen til undersøgelsen 'Befolkningens oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund – med fokus på ældre' fra februar 2023.
Undersøgelsen bygger på 1.000 interviews med et repræsentativt udsnit af indbyggere over 18 år. Respondenterne har enten besvaret spørgeskemaet via telefon eller mail. Data er indsamlet fra oktober til december 2022 og er vægtet på køn, alder og bopælsregion, så det afspejler befolkningens sammensætning på de parametre.
Vi har haft adgang til anonymiseret rådata for specifikt at fokusere på gruppen af borgere, der ikke er fritaget Digital Post. I fortolkningen af data anvender vi 95-procent-konfidensintervaller, hvor vi har taget højde for, at vi arbejder med vægtet data.