Paludan-sag rejser spørgsmål om ytringsfrihed
Sådan lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, i forlængelse af at politiet har bedt stifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, om ikke at deltage ved Folkemødet i den kommende uge.
Sagen om Paludans eventuelle medvirken ved Folkemødet er blevet aktuel, fordi Bornholms Politi har meddelt politikeren, at politikredsen ikke kan iværksætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som vil kunne afværge eventuelle farer forbundet med Paludans deltagelse.
På den ene side har politiet en pligt til at foretage en faglig sikkerhedsvurdering i sagen. Men det er omvendt også afgørende at have blik for de grundlæggende rettigheder:
”Forsamlings- og ytringsfriheden er nogle af vores helt centrale frihedsrettigheder. Rettigheder, som også omfatter dem, vi måtte være uenige med. Det er helt usædvanlig vidtgående og ganske atypisk at udstede et påbud som det, Bornholms Politi har udstedt til Rasmus Paludan. Som udgangspunkt har politiet faktisk til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle og ytre sig,” siger Louise Holck.
Sikkerhedssituationen kan imidlertid helt undtagelsesvist gøre det acceptabelt, at politiet sætter visse grænser for den enkeltes rettigheder, siger Louise Holck.
”Men det er helt afgørende, at politiet ikke går for langt. Når det handler om ytringsfriheden, skal politiet derfor nøje afveje muligheden for at deltage med politiske budskaber i den offentlige debat på den ene side over for trusselsbilledet og politiets ansvar for sikkerhedssituation under Folkemødet på den anden.”
Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed i et demokrati, og det er i sig selv et alvorligt problem, hvis borgere trues på grund af deres politiske holdninger.
”Derfor er det også væsentligt, at Paludan ikke afskæres fuldstændig fra at ytre sig til offentligheden,” siger Louise Holck.
Hun tilføjer, at der i tilfælde af eventuelle strafbare ytringer bør finde strafforfølgelse sted.
