Forskningsprojekt

The European Master's Programme in Human Rights and Democratisation (E. MA)

E. MA er en handlings- og politikorienteret tilgang til læring, som kombinerer tværfaglige perspektiver med kompetenceopbyggende aktiviteter.

I samarbejde med Syddansk Universitet deltager Institut for Menneskerettigheder i European Master's Programme in Human Rights and Democratisation (E.MA). Programmet er en intensiv 1-årig masteruddannelse, som skal forberede deltagerne til en karriere i internationale organisationer, missioner, statslige og ikke-statslige organisationer og i den akademiske verden.

E.MA er en handlings- og politikorienteret tilgang til læring, som kombinerer tværfaglige perspektiver med kompetenceopbyggende aktiviteter.

I et multikulturelt miljø får de studerende mulighed for at møde og blive undervist af førende undervisere på akademisk niveau fra de 41 universiteter, der deltager i E.MA-programmet, embedsmænd fra internationale organisationer (herunder Den Europæiske Union, De Forenede Nationer og Europarådet) samt eksperter og praktikere fra nationale og internationale NGO’er.

E.MA-programmet indeholder både internat og udveksling: I første semester opholder de studerende sig i Venedig (Italien), mens de i andet semester flytter til et af de universiteter i Europa, der deltager i E.MA-programmet. I det omfang der er finansielle midler til det, omfatter programmet også et ugelangt besøg i et land, der befinder sig i en post-konflikt-fase.

European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation Programmet ledes af European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation, som er et førende internationalt center for forskning og uddannelse.

Samarbejdspartnere

41 deltagende universiteter. Syddansk Universitet og Institut for Menneskerettigheder deltager i fællesskab i programmet.

Donorer

EU er primær donor

Periode

Start: Løbende
Slut: Løbende 1-årigt program

Kontakt

Seniorforsker, Forskning