Instituttet har for at nuancere retningslinjerne nogle konkrete forslag til tilføjelser til vejledning om frigivelse af børn til national adoption (bilag J) i forhold til tvangsadoption, og vejledning om separation og skilsmisse (bilag L) i forhold til spørgsmålet om mægling ved en præst i forbindelse med ægteskabets afslutning.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre en pligt til rimelig tilpasning i forhold til offentlige dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at anvendelsesområdet for tilpasningsforpligtelsen er begrænset hertil. Instituttet anbefaler derfor blandt andet, at pligten til rimelig tilpasning udvides til at gælde på alle områder i samfundet, herunder også for alle offentlige myndigheder, og som minimum for private grundskoler og private dagtilbud.
Instituttet anbefaler, at den foreslåede udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a, hvorefter der indføres en klar formodning imod, at en forælder, der er dømt efter visse
bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven, er egnet til at have forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt, ikke vedtages.
Instituttet finder overordnet set forslaget positivt. Af hensyn til at fremme elevers retssikkerhed i udskrivningssager anbefaler instituttet indførelse af visse processuelle retssikkerhedsgarantier, i lighed med dem, der følger af forvaltningsloven.
Instituttet finder lovforslaget positivt, da det har til formål at sikre, at begge forældremyndighedsindehavere modtager digital post om fælles børn, således at et mere ligeværdigt samarbejde om de fælles børn understøttes. Dog anbefaler instituttet blandt andet, at der udarbejdes en særskilt vejledning til lovudkastets § 4 a, stk. 2, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår der foreligger særlige hensyn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler bl.a., at Social- og Indenrigsminissteriet præciserer, at barnets tarv/bedste skal være af altafgørende betydning i adoptionssager, og at ministeriet bør drøfte med Grønlands Selvstyre, om ændringerne af samtykkereglerne bør indsættes. Derudover anbefaler Instituttet også, at det ved en ændring af bekendtgørelse om forældremyndighed m.v. skal overvejes, om der skal stilles krav om, at en samværsforælder giver meddelelse "uden unødigt ophold" i stedet for "straks" ved ugennemført samvær.
Den foreslåede ordning om indfødsretslovens § 1 vil stride mod flere statsborgerretlige principper, som navnlig er kommet til udtryk i Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at denne del af forslaget ikke fremsættes for Folketinget.
Med udkastet foreslås en række ændringer til lov om social service med henblik på at understøtte ro og stabilitet for udsatte børn og unge. Instituttet anbefaler bl.a. ministeriet forholder sig til den situation, hvor afhentning sker med politiets bistand.
Instituttet anbefaler, at Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet skriver ind i bekendtgørelsen, at de berørte børns/unges synspunkter skal inddrages i afgørelser om plejetilladelser. Instituttet anbefaler også, at barnet/den unge skal informeres om reglerne for anbringelsen i forbindelse med anbringelsen, og at der skal tages hensyn til barnets/den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund ved vurderingen af en families egnethed.
Instituttet anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer i bemærkningerne, at Danmarks internationale forpligtelser kan medføre, at kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse skal fraviges i tilfælde af familiesammenføring til familiesammenførte til flygtninge. Samtidig er det instituttets vurdering, at definitionen af et barn bør vurderes i lyset af FN’s Børnekonvention. Ifølge Børnekonventionen er man barn, til man fylder 18 år. Hensynet til barnets tarv skal desuden fremgå af de specielle bemærkninger.
Det er positivt, at børn i højere grad får mulighed for at få samvær med deres biologiske slægt efter adoptionen. Udkastet indeholder dog også nogle problematiske elementer, som instituttet har bemærkninger til.
Instituttet anbefaler, at der i udkastets kapitel 5 indsættes et afsnit om forvaltningsmyndighedernes forpligtelser til at inddrage børn i sager, som vedrører dem.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Kriminalforsorgen, i tilfælde hvor personer på 18 år og derover er placeret sammen med 15-17-årige, løbende fører nøje tilsyn med, at relationen mellem
de(n) mindreårige og voksne indsatte fortsat er til de(n) mindreåriges bedste.
Instituttet fremsatte principiel og alvorlig kritik af Ungdomskriminalitetsnævnets og sekretariatets sammensætning da lovudkastet om bekæmpelse af ungdomskriminalitet var i høring. Instituttet har på den baggrund kommentarer til bekendtgørelsens udformning af regler om sekretariatets uafhængighed på organisatorisk og indholdsmæssigt plan. Herudover vurderer instituttet, at sekretariatet, som består af politiansatte og som vil høre under Rigspolitiet, bør have en begrænset adgang til selvstændigt at varetage opgaver, som har eller kan få større indholdsmæssig betydning for sagen.
Institut for Menneskerettigheder er betænkelige ved lovudkastet, som har til formål at øge antallet af tvangsadoptioner, uden Børne- og Socialministeriet har gjort sig nogle overvejelser om de menneskeretlige implikationer herved eller evalueret de hidtidige erfaringer med de eksisterende regler om adoption uden samtykke. Instituttet anbefaler blandt andet, at en sådan evaluering planlægges eller igangsættes snarest muligt.”
Den foreslåede formodningsregel må anses for at have et pønalt element, der forvrider proportionalitetsafvejningen betydeligt og skaber en alvorlig risiko for, at formodningsreglen vil træde i stedet for en konkret hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede forbrydelse og barnets tarv.
Instituttet har principielle betænkeligheder ved lovudkastet om
ungdomskriminalitet. Instituttet finder samlet set, at der er tale om et
system, som har ganske indgribende og vidtrækkende konsekvenser
Instituttet anbefaler bl.a., at Undervisningsministeriet indfører en bestemmelse om mulighed for dispensation ved aflæggelse af sprogprøve for børn med handicap
Udkast til lovforslag til udmøntning af aftalen om ét samlet familieretligt system skal samlet skabe et nyt, enstrenget og sammenhængende familieretligt system med blandt andet oprettelse af Familieretshuset og Familieretten. Udkastet er positivt, men rejer menneskeretlige spørgsmål ift. blandt andet kønsrelaterede forhold i sagsbehandlingen og barnets ret til at blive hørt.
Instituttet anbefaler redegørelse for risikoen for forskelsbehandling på baggrund af køn samt om EMD's praksis ifht. artikel 1 i 1.tillægsprotokol om indgreb i en allerede opnået ret til en social ydelse.
Instituttet henviser til høringssvar afgivet 9.februar 2018 til et tidligere udkast til lovforslaget. En række af de undtagelser, som instituttet anbefalede, er medtaget i bekendtgørelsen.
Institut for Menneskerettigheder henleder Børne- og Socialministeriets opmærksomhed på en række internationale dokumenter, som indeholder krav om, at staten blandt andet skal sikre kendskab og undervisning i menneskerettigheder på dagtilbudsområdet.