Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne, at tilføjelsen af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i straffelovens § 266 b, stk. 1, er en præcisering og derfor ikke kan anses for at begrænse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuværende retstilstand. Derudover anbefales det, at regeringen tager initiativ til en national handlingsplan, der blandt andet har fokus på hvordan politiet, anklagemyndighed og domstole behandler og håndhæver hadforbrydelser og hadefulde ytringer rettet mod LGBTI+-personer.
Instituttet anbefaler, at ministeriet revurderer kriminaliseringen i straffelovens § 218 og foretager en nærmere afgrænsning til straffelovens § 216, stk. 1
Instituttet finder det positivt, at udkastet til lovforslag lægger op til at
afskaffe de kønsdefinerende stedord som stadig findes i luftfartsloven.
Det er instituttets opfattelse, at disse ændringer sikrer, at luftfartsloven
er i overensstemmelse med cirkulæreskrivelsen af 5. december 1980
om anvendelse af kønsneutrale betegnelser i dansk lovgivning.
Instituttet vurderer, at både flertallet og mindretallets forslag vil være et positivt menneskeretligt skridt og anbefaler præciseringer i det kommende lovudkast.
Instituttet anbefaler, at ministeriet tilføjer et tilsvarende behandlingstilbud om ti timers psykologhjælp til mænd, der får ophold i boformer efter servicelovens § 110.
Instituttet finder lovforslaget positivt, da det har til formål at sikre, at begge forældremyndighedsindehavere modtager digital post om fælles børn, således at et mere ligeværdigt samarbejde om de fælles børn understøttes. Dog anbefaler instituttet blandt andet, at der udarbejdes en særskilt vejledning til lovudkastets § 4 a, stk. 2, som indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår der foreligger særlige hensyn.
Instituttet finder det positivt, at der etableres en barselsfond for det private arbejdsmarked, som er med til at styrke kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet præciserer i lovforslagets bemærkninger, at skiftet fra betegnelsen ”transseksuel” til ”transkønnet” er begrundet i, at betegnelsen ”transseksuel” knytter sig til den tidligere forståelse af transkønnethed som en diagnose.
Udkastet indeholder vejledning til operatørerne på asylcentrene i forhold til indkvartering af LGBTI-personer. Instituttet anbefaler bl.a., at udkastet i højere grad tydeliggører den særligt sårbare situation, som LGBTI-personer kan befinde sig i, når de kommer til Danmark, samt at vejledningen evalueres indenfor tre år.
Instituttet anbefaler, at intervallet i ligestillingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt. forbliver hvert andet år. Instituttet anbefaler endvidere, at
Ligestillingsafdelingen udarbejder en vejledning om indarbejdelse af ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf. § 4. Instituttet anbefaler desuden, at indberetningspligten fastholdes, og det overvejes at ændre intervallet for indberetning af oplysninger efter § 5 a, stk. 2, nr. 3 til hvert 4. år.
Instituttet anser det for positivt, at psykiske overgreb kriminaliseres i en ny straffebestemmelse. Instituttet bemærker, at psykisk vold er en alvorlig integritetskrænkelse, som kan medføre langvarige skader. En kriminalisering af adfærd, der ikke hidtil har været strafbelagt, stiller imidlertid skærpede krav til udformningen af strafbestemmelsen. Instituttets væsentligste anbefalinger er på den baggrund: at kravet om, at den psykiske vold er egnet til at styre forurettedes adfærd udgår, og at der i stedet indsættes et objektivt krav om en vis grovhed i den psykiske vold, og, at lovteksten, udformes, så bestemmelsen beskytter alle i nære relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens tilknytning til husstanden.
Instituttet anbefaler, at det bør overvejes at fastsætte en aldersgrænse, således at det kun er kirurgiske indgreb på unge kvinder, som vil omfattes af forbuddet.
Udkast til lovforslag til udmøntning af aftalen om ét samlet familieretligt system skal samlet skabe et nyt, enstrenget og sammenhængende familieretligt system med blandt andet oprettelse af Familieretshuset og Familieretten. Udkastet er positivt, men rejer menneskeretlige spørgsmål ift. blandt andet kønsrelaterede forhold i sagsbehandlingen og barnets ret til at blive hørt.
Instituttet anbefaler redegørelse for risikoen for forskelsbehandling på baggrund af køn samt om EMD's praksis ifht. artikel 1 i 1.tillægsprotokol om indgreb i en allerede opnået ret til en social ydelse.
Instituttet finder, at udkastet bør indeholde flere statistiske oplysninger og en nærmere uddybning af, hvilke udfordringer Grønland står overfor på de enkelte områder, samt hvilke initiativer selvstyret har taget i relation til disse udfordringer.