Instituttet anbefaler, at de dele af forslaget, der vedrører en øget brug af udeblivelsesdomme og en begrænsning af brugen af domsmænd i straffesager, udgår. Instituttet anbefaler desuden, at Justitsministeriet hurtigst muligt genoptager udvalgsarbejdet om retshjælp og fri proces, og at udvalgets anbefalinger gennemføres snarest muligt.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at Justitsministeriet foreslår, at Retslægerådet fremover kan udpege et eller flere supplerende medlemmer eller sagkyndige til at behandle en sag, når der skal afgives en supplerende retslægelig erklæring. Instituttet anbefaler i forlængelse af høringen, at Justitsministeriet afdækker, i hvilket omfang Retslægerådets anvender sin adgang til at gennemføre personundersøgelser, og at Justitsministeriet i forlængelse af afdækningen overvejer, om der er behov for at præcisere Retslægerådets praksis for, hvornår rådet selv gennemfører personundersøgelser til brug for udtalelser i straffesager.
Instituttet finder det positivt, at regeringen styrker indsatsen mod diskrimination i nattelivet. Instituttet anbefaler dog, at ministeriet overvejer, om initiativerne i dette lovudkast samt lovudkast om ændring af lov om restaurationsvirksomhed er tilstrækkeligt effektive til at gøre op med den diskrimination, der finder sted i nattelivet, og at det fremgår i lovbemærkningerne, at det skal indgå i udmålingen af godtgørelsens størrelse, om forskelsbehandlingen sker på en ansat dørmands eget initiativ eller efter instruktion fra restaurationens eller natklubbens ejer.
Instituttet anser det for positivt, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland. Instituttet bemærker, at det er vigtigt, at der sideløbende med lovændringen iværksættes initiativer med det formål at forebygge seksuelle overgreb og modvirke uhensigtsmæssige normer for køn, sex og grænser.
Instituttet anbefaler, at der i ungdomskriminalitetsloven tages mere højde for det enkeltes barn konkrete situation, og at borgerens retsgarantier forbedres, hvis politiet vil etablere en visitationszone eller foretage overvågning af en persons færden.
Instituttet anbefaler, at ministeriet i bekendtgørelsen fastsætter et udgangspunkt for, hvor hyppigt politiet kan føre tilsyn. Instituttet anbefaler også, at ministeriet tilføjer konkrete betingelser for optrapning af tilsynets hyppighed, såfremt en mulighed for en sådan optrapning tilføjes.
Ministeriet lægger op til at fortsætte generel og udifferentieret logning i næsten 10 måneder. Instituttet har svært ved at se, hvordan perioden er afgrænset til det strengt nødvendige, og hvordan der ikke er tale om systematisk logning.
Instituttet anbefaler bl.a., at der ikke indføres mulighed for at ophæve et lejemål, før straffesagen mod beboeren er endelig, og at det tilføjes i lovudkastet, at boligorganisationer ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante forhold.
Lovudkastets afsnit om generel og udifferentieret logning og politiets adgang til loggede oplysninger skal efter instituttets opfattelse ændres for at overholde EU-retten
Instituttet finder det positivt, at lovudkastet sætter fokus på det demokratiske problem i, at personer afholder sig fra at ytre sig i den offentlige debat pga. den hårde tone, men at straf ikke kan stå alene, og instituttet anbefaler bl.a. en national handlingsplan om digital dannelse.
Instituttet finder det særdeles positivt, at der med lovudkastet vil blive indført en selvstændig kriminalisering af stalking, at stalkingofferet vil blive tildelt en række processuelle rettigheder i retsplejeloven, og at der vil blive indført en klagefrist i tilholdsloven. Instituttet bemærker dog, at der er behov for at præcisere det strafbare gerningsindhold yderligere, og at der mangler en ligestillingsvurdering af lovudkastet.
Instituttet anbefaler, at Social- og Ældreministeriet nærmere præciserer, hvilken form for uafhængighed Det Centrale Handicapråd og Børnerådet har ift. deres opgaver
Instituttet henviser til sit høringssvar fra 19. marts 2020 om et lignende forslag. Dvs. at instituttet finder det altovervejende positivt, at der oprettes et Bevismiddeltilsynet, som kan medvirke til at sikre, at tekniske beviser bliver underlagt systematiske og effektive kvalitetskontroller.
Instituttet anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet ved fastsættelsen af regler om betingelser for at afgive et samtykke særskilt forholder sig til den indsattes forhold
ved afgivelsen af samtykket.
Instituttet finder en række aspekter af lovudkastet positive og anbefaler samtidig, at lovens materielle anvendelsesområde præciseres, så det er klart for potentielle whistleblowere
Instituttet anbefaler, at ministeriet forholder sig til den relevante menneskeret, og at det beskrives, hvornår en tiltalt først efterfølgende vil kunne dokumentere lovligt forfald.
Instituttet ser frem at modtage Justitsministeriets skitse til de kommende regler og står til rådighed for drøftelser om de kommende reglers udformning.
Instituttet har henset til det generelle oplæg for delevaluering 1 og 2 af Ungdomskriminalitetsnævnet ikke konkrete bemærkninger, men imødeser evalueringen.
Instituttet anbefaler, at sundhedsministeren ved fastsættelse af regler efter sundhedslovens § 158 b sikrer, at oplysninger om uregistrerede migranter, der tager imod et tilbud om vaccination, ikke videregives til politi og udlændingemyndigheder m.v. Det anbefales også, at der udarbejdes en vejledning på flere fremmedsprog, der indeholder information om vaccinen og om reglerne for videregivelse af oplysninger og registrering, der kan udleveres til blandt andre uregistrerede migranter.
Instituttet anbefaler en mindre udvidelse af undtagelsen om, hvornår der ikke skal ske konfiskation af tredjemands ejendom, og en gennemgang af grundlovens § 73 om ejendomsretten
Instituttet anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag for klart at afgrænse, hvilket anvendelsesområde straffelovens § 81 d har, og for at redegøre for, hvilken betydning det har for udvisningsvurderingen, at en udlænding er dømt efter bestemmelsen. Instituttet anbefaler i den forbindelse også, at ministeriet foretager en menneskeretlig vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.
Instituttet anbefaler, at der stilles ændringsforslag, så det er klart afgrænset, hvornår der kan ske strafskærpelse, og så der foretages en nærmere vurdering af adgangen til at udvise og til at blokere hjemmesider
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet overvejer, om de muligheder, der gælder for at dommere, som er fyldt 65 år, kan overgå til deltidsansættelse, også bør gælde for dommerfuldmægtige.
Instituttet anbefaler, at ministeriet revurderer kriminaliseringen i straffelovens § 218 og foretager en nærmere afgrænsning til straffelovens § 216, stk. 1
