Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet, med inddragelse af relevante eksterne aktører, foretager en grundig evaluering af lovens effekt, reglernes betydning for udsatte gruppers levevilkår og håndhævelsen af reglerne i praksis, før et lovforslag om afskaffelse af udløbsklausulen bliver fremsat
Landsforsvarerordningen har generelt højnet det faglige niveau hos de autoriserede forsvarere, men det bør fortsat nøje følges, om forsvarerordningen i Grønland i længden kan opretholdes som nu, eller om der skal ske en yderligere professionalisering for at kunne sikre ’equality of arms’ i retssalen og for at sikre et effektivt forsvar af den enkelte borger.
Instituttet vurderer, at både flertallet og mindretallets forslag vil være et positivt menneskeretligt skridt og anbefaler præciseringer i det kommende lovudkast.
Det foreslås at udvide længden af en afgørelse om nægtelse af pas. Instituttet anbefaler, at muligheden forbeholdes helt særlige tilfælde, og at reglerne evalueres.
Institut for Menneskerettigheder finder det fortsat meget betænkeligt, at politiet uden retskendelse og konkret mistanke får adgang til at undersøge borgeres boliger og medtage deres ejendom. Instituttet anbefaler fortsat, at der ikke kan undersøges eller medtages skriftlige meddelelser eller lignende, der stammer fra en vidneudelukket person. Instituttet anbefaler også fortsat, at det overvejes at sænke hyppigheden af tilsyn.
Dele af forslaget giver anledning til betænkeligheder. Instituttet anbefaler på den baggrund, at forvaltningsloven finder anvendelse, og at lovforslaget flere steder præciseres.
Det er svært ud fra udkastet til bekendtgørelse at vide, hvornår der meddeles tilladelse til at være i et område omfattet af et opholdsforbud. Ministeriet kan med fordel tydeliggøre dette.
Institut for Menenskerettigheder finder det positivt, at der tages de nødvendige skridt til tiltrædelse og ratificering af Tvangsforsvindingskonventionen. Instituttet anbefaler samtidig, at Justitsministeriet i bemærkningerne til udkastet nærmere redegør for betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
Instituttet har ingen konkrete bemærkninger til udkastet, men finder det principielt kritisabelt, at det har taget mere end 4 år at tilrette i færdselsloven, hvilken myndighed, der uden retskendelse har adgang til at foretage administrativ kontrol.
Med udkastet foreslås en række ændringer til lov om social service med henblik på at understøtte ro og stabilitet for udsatte børn og unge. Instituttet anbefaler bl.a. ministeriet forholder sig til den situation, hvor afhentning sker med politiets bistand.
Med udkastet foreslås en strafsanktioneret oplysningspligt for virksomheder. Instituttet anbefaler en nærmere vurdering af Danmarks internationale forpligtelser.
Med udkastet sker der en betydelig udvidelse i Valgnævnets kompetence. Instituttet anbefaler præciseringer af Valgnævnets kompetencer i forbindelse med strafbare forhold eller mistanke herom.
Instituttet anbefaler, at der i kravene til PET’s gennemgang af passagerlisteoplysninger tilføjes en maksimal tidsfrist for gennemgang af oplysningerne med henblik på sletning eller anonymisering. Instituttet anbefaler endvidere, at arkiveret materiale, som ikke er sendt til Rigsarkivet, betinges af samtykke fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Instituttet finder det positivt, at Retsplejerådet som led i sine overvejelser har haft som hovedhensyn, at retsafgifter ikke må blive en barriere for adgangen til domstolene. På denne baggrund foreslår instituttet, at Justitsministeriet efter nogle år foretager en evaluering af de regler, der måtte søges indført som følge af Retsplejerådets forslag til ændringer.
Instituttet anbefaler, at der i udkastets kapitel 5 indsættes et afsnit om forvaltningsmyndighedernes forpligtelser til at inddrage børn i sager, som vedrører dem.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet tager stilling til, om udgangspunktet om frihedsberøvelse skal fraviges for personer, som enten tidligere eller aktuelt dømmes for simpel vold under en vis bagatelgrænse samt om det skal fraviges for unge og andre øvrige persongrupper.
Instituttet finder formålet med lovudkastet anerkendelsesværdigt. Udkastet indeholder dog en række meget vidtgående beføjelser til politiet og omfattende indgreb i privatlivets fred og retten til bevægelsesfrihed, som instituttet finder går videre end det tilsigtede formål. Derfor anbefaler instituttet bl.a., at udgangspunktet for et forbud ikke er, at det meddeles ubegrænset, at der indsættes et krav om retskendelse og et kvalificeret mistankekrav før politiet må anvende tvangsindgreb, samt at forbud kan indbringes for retten til fornyet domstolsprøvelse efter endt afsoning og kan tages op til genvurdering.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet sletter eller genovervejer sin bemærkning i udkastet om, at der kan afsiges udeblivelsesdomme i tilfælde, hvor en udlænding ikke har bidraget med oplysninger om sin tilknytning til Danmark.
Instituttet fremsatte principiel og alvorlig kritik af Ungdomskriminalitetsnævnets og sekretariatets sammensætning da lovudkastet om bekæmpelse af ungdomskriminalitet var i høring. Instituttet har på den baggrund kommentarer til bekendtgørelsens udformning af regler om sekretariatets uafhængighed på organisatorisk og indholdsmæssigt plan. Herudover vurderer instituttet, at sekretariatet, som består af politiansatte og som vil høre under Rigspolitiet, bør have en begrænset adgang til selvstændigt at varetage opgaver, som har eller kan få større indholdsmæssig betydning for sagen.
Instituttet anser det for positivt, at psykiske overgreb kriminaliseres i en ny straffebestemmelse. Instituttet bemærker, at psykisk vold er en alvorlig integritetskrænkelse, som kan medføre langvarige skader. En kriminalisering af adfærd, der ikke hidtil har været strafbelagt, stiller imidlertid skærpede krav til udformningen af strafbestemmelsen. Instituttets væsentligste anbefalinger er på den baggrund: at kravet om, at den psykiske vold er egnet til at styre forurettedes adfærd udgår, og at der i stedet indsættes et objektivt krav om en vis grovhed i den psykiske vold, og, at lovteksten, udformes, så bestemmelsen beskytter alle i nære relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens tilknytning til husstanden.
Instituttet er af den opfattelse, at et velfungerende system for undersøgelseskommissioner er væsentligt for håndhævelsen af menneskerettigheder i Danmark. Instituttet finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre en ny form for parlamentariske undersøgelser, dels fordi de almindelige metoder ikke er tilstrækkeligt effektive, dels fordi den særlige adgang til at nedsætte undersøgelseskommissioner er for byrdefuld og derfor forbeholdes helt særlige sager.
Institut for Menneskerettigheder er betænkelige ved lovudkastet, som har til formål at øge antallet af tvangsadoptioner, uden Børne- og Socialministeriet har gjort sig nogle overvejelser om de menneskeretlige implikationer herved eller evalueret de hidtidige erfaringer med de eksisterende regler om adoption uden samtykke. Instituttet anbefaler blandt andet, at en sådan evaluering planlægges eller igangsættes snarest muligt.”
