Det nye Folketing har flere kvinder, men færre etniske minoriteter
Når de 179 nye medlemmer af Folketinget træder ind på Christiansborg, er 79 af dem kvinder. Det svarer til 44,13 procent.
Det er første gang, at Folketinget har en kønssammensætning, der falder inden for intervallet 40-60 procent, som er et parameter for ligestilling.
”For ligestillingen og for vores demokrati er det et historisk gennembrud, at over 40 procent af folketingsmedlemmerne er kvinder. Men vi har endnu til gode at se, om valgets tale også udmønter sig i en bedre kønsbalance på ministerposter og i regeringens magtfulde udvalg,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Før valget udgav Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse af sammensætningen af ministerhold og magtfulde udvalg, der traditionelt har været domineret af mandlige politikere.
Få medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund
Mens det er gået markant frem for repræsentationen af kvinder, er det samme ikke tilfældet for repræsentationen af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund.
Kun omkring 2 procent af folketingsmedlemmerne har efter tirsdagens valg etnisk minoritetsbaggrund, selvom befolkningsandelen af voksne indvandrere og efterkommere er væsentligt højere.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
De politiske partier udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som fremmer en mere ligelig kønsfordeling og en bedre repræsentation af folketingskandidater med etnisk minoritetsbaggrund på landsplan og i de enkelte valgkredse.