Internationale adoptioner bør undersøges for krænkelser af menneskerettighederne
Den danske stats ansvar i sager om ulovlige internationale adoptioner bør undersøges til bunds. Hvis staten har krænket menneskerettighederne, kan staten have pligt til at betale en økonomisk godtgørelse. Derfor bør forældelsesloven ændres hurtigst muligt, så der ikke er tvivl om, at staten kan udbetale godtgørelse til de adopterede.
Det vurderer Institut for Menneskerettigheder i en ny analyse i kølvandet på den senere tids medieomtale af en lang række sager om ulovlige internationale adoptioner.
”Det er helt afgørende at få afdækket, om den danske stat har begået menneskeretskrænkelser i de pågældende adoptionssager. Især er det vigtigt at få kortlagt, om den danske stat har krænket menneskerettighederne ved ikke at have beskyttet retten til familieliv,” siger Marya Akhtar, juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder.
Danmark er efter internationale konventioner forpligtet til at sikre, at adoptioner finder sted til barnets bedste og med respekt for de grundlæggende rettigheder, blandt andet retten til familieliv.
Hvis en udredning konkluderer, at ofre har fået krænket deres menneskerettigheder, har staten i visse tilfælde pligt til at give økonomisk godtgørelse til ofrene. Men de danske forældelsesregler kan imidlertid stå i vejen for, at de adopterede kan få godtgørelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at regeringen og Folketinget nu sikrer, at loven ændres, så ingen krav på godtgørelse forældes i sager om grovere og systematiske krænkelser af børns menneskerettigheder. Ændringerne bør gælde med tilbagevirkende kraft.
”De aktuelle sager viser endnu engang, at der er behov for at ændre lovgivningen, så sager om grovere og systematiske krænkelser af børns rettigheder aldrig forældes,” siger Marya Akhtar.
I lyset af adoptionssagerne og øvrige sager vedrørende historiske krænkelser anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, at regeringen snarest nedsætter et uafhængigt nævn, der kan kortlægge statens ansvar i sager om formodede historiske krænkelser med fokus på menneskeretten.
”Nævnet skal kunne træffe beslutninger ud fra faglige og ikke politiske hensyn. Som det er i dag, er det en rent politisk beslutning, hvornår en sag vedrørende historiske krænkelser skal afdækkes. Det kan føre til urimelig forskelsbehandling,” siger Marya Akhtar.
”De aktuelle sager viser endnu engang, at der er behov for at ændre lovgivningen, så sager om grovere og systematiske krænkelser af børns rettigheder aldrig forældes,” siger Marya Akhtar.
I lyset af adoptionssagerne og øvrige sager vedrørende historiske krænkelser anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, at regeringen snarest nedsætter et uafhængigt nævn, der kan kortlægge statens ansvar i sager om formodede historiske krænkelser med fokus på menneskeretten.
”Nævnet skal kunne træffe beslutninger ud fra faglige og ikke politiske hensyn. Som det er i dag, er det en rent politisk beslutning, hvornår en sag vedrørende historiske krænkelser skal afdækkes. Det kan føre til urimelig forskelsbehandling,” siger Marya Akhtar.
- Social- Bolig- og Ældreministeriet snarest muligt igangsætter en juridisk udredning af internationale adoptioner, der tager stilling til, om den danske stat har krænket menneskerettighederne.
- Regeringen og Folketinget ændrer forældelsesloven, således at krav på godtgørelse rettet mod myndighederne i sager om grovere og systematiske krænkelser af børns menneskerettigheder ikke forældes. Ændringen bør gælde med tilbagevirkende kraft, så krav, der allerede måtte være forældet, fremover kan gøres gældende.
- Regeringen og Folketinget etablerer et uafhængigt og permanent domstolslignende nævn med kompetence til at sætte udredninger i gang i sager om formodede historiske krænkelser med fokus på menneskeretten. På baggrund af de udførte udredninger bør nævnet have mandat til at udbetale godtgørelse til ofre.