Vi har akut brug for at styrke børns rettigheder

Af Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet

Debatindlægget blev første gang bragt i Jyllands-Posten 10. december 2022.

Børn skal ses, ikke høres. Sådan lød engang et udbredt syn på børnelivet i Danmark.

I dag står vi et helt andet sted. Vi ved, at børn har brug for at blive hørt. At børn, der oplever svigt, skal mødes med omsorg. At børn, der kommer i klemme i systemet, skal hjælpes. At børn, der i deres barndom ikke oplever tryghed, kan få ar på krop og sjæl.

Og måske allervigtigst: at børn er selvstændige medborgere med egne rettigheder og har krav på at blive behandlet derefter.

Men der er grund til bekymring: Stadig flere børn mistrives. Antallet af henvisninger af børn til psykiatrien stiger. Hvert femte barn i psykiatrien udsættes for tvang. Hertil kommer, at den buldrende inflation og energikrise risikerer at kaste endnu flere børn ud i fattigdom.

Det er alvorligt. Behovet for at styrke børns rettigheder er akut.

Den gode nyhed er, at der findes konkrete og politisk håndgribelige løsninger. En af de mest oplagte er at indarbejde FN’s Børnekonvention i dansk lovgivning.

Folketinget har indtil nu afvist idéen. Men selv om konventionen sådan set allerede gælder, og det derfor kan virke som en unødvendig juridisk øvelse, vil en såkaldt inkorporering af børnekonventionen have betydning for det enkelte barns retsstilling og retsbeskyttelse. Det giver børnene mod og styrke – også juridisk.

En indarbejdning vil skærpe myndighedernes opmærksomhed på, at de er forpligtet til at sikre børns menneskerettigheder. Konkret kan det for eksempel bidrage til at styrke retssikkerheden i kommunernes behandling af sager, der vedrører børn. Som det er i dag, overholdes kravet om en børnesamtale, hvor barnet høres, før der findes en løsning, ikke i 45 pct. af sagerne i kommunerne.

Samtidig vidner den seneste tids bekymrende historier om kvindeligt indsattes børn, som er fængslet op til 23 timer i døgnet uden skelen til barnets egne rettigheder, om behovet for at indarbejde børnekonventionen i lovgivningen.

Hertil kommer de lange sagsbehandlingstider i samværssager ved domstolene, der kan føre til længere tids adskillelse mellem barn og forældre og belaste barnets familieliv. Også her skal rettighederne spille en tydeligere rolle.

Der findes i dag ikke én samlet dansk lov for børns rettigheder. Senest blev ”barnets lov” præsenteret før folketingsvalget, men den har primært fokus på socialområdet og kommer ikke hele vejen rundt.

Vi ønsker, at man bliver mere ambitiøse. At vi på den ene side går videre og laver en langt mere omfattende lov for børn, der fokuserer på bredere børns rettigheder på tværs af ministerier og sektorer. Men at vi også gør som Tyskland, Holland, Norge og Sverige, der alle har skrevet FN’s Børnekonvention ind i lovgivningen.

En inkorporering af konventionen vil altså sikre barnets rettigheder i dets møde med myndighederne i alle deres afskygninger. Men der er også brug for en statslig vagthund, der repræsenterer barnet og dets rettigheder før vedtagelse af politiske tiltag og nye love og regler.

Der er behov for, at Børnerådet styrkes som en uafhængig, faglig instans, der kan sikre, at børn ikke kun høres på enkeltsagsniveau, men også beskyttes strukturelt ved, at en instans kan tale børnenes sag over for regering og Folketing.

Den aktuelle politiske og offentlige debat viser, at der er behov for gennemgribende ændringer på børneområdet: at børn skal høres og ikke kun ses. At barnets bedste skal tænkes langt mere ind i lovarbejdet. At børns rettigheder må og skal opprioriteres.

Det haster.