Barnets lov sætter retten til familieliv under pres

Udkastet til barnets lov på 1.400 sider har været i høring. I et 20 sider langt høringssvar slår Institut for Menneskerettigheder særligt ned på den del af lovudkastet, der berører retten til familieliv. En lang række tiltag i lovudkastet lægger nemlig op til at foretage stærkere indgreb i familielivet

En ændring af adoptionsloven vil blandt andet gøre det muligt at tvangsbortadoptere et barn før fødslen og uden forældrenes samtykke. Det vil sætte retten til familieliv under voldsomt pres, vurderer Institut for Menneskerettigheder og anbefaler, at myndighederne overvejer mindre indgribende tiltag end tvangsadoptioner.

”Tvangsbortadoption udgør det mest drastiske indgreb i retten til familieliv. I stedet for flere tvangsbortadoptioner så vi gerne en lang større vægtning af stabile plejeanbringelser kombineret med støtte til forældrene i samværet med deres barn,” siger Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder med ekspertise i børns rettigheder og retten til familieliv.

Lovudkastet indeholder få initiativer, der har til formål at hjælpe forældrene.

Regeringen vil lempe en række af barnets retsgarantier

Regeringen foreslår samtidig at fjerne nogle af de retsgarantier, som beskytter børn mod overgreb. Det drejer sig blandt andet om kommunens pligt til at besøge barnet på anbringelsesstedet med regelmæssige mellemrum og pligten til at holde børnesamtaler på bestemte tidspunkter.

 ”Staten er forpligtet til at forebygge overgreb mod børn. Derfor kritiserer vi, at regeringen vil lempe kravene til kommunerne om opfølgning med børnene. Det bør ikke være fuldstændig overladt til de enkelte sagsbehandlere at vurdere, hvornår det er nødvendigt at føre tilsyn med anbragte børn,” siger Anette Faye Jacobsen.

 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen helt undlader at afskaffe de krav, der har til formål at forhindre og forebygge overgreb mod børn.