Debat

Menneskerettighederne er også for børn

To børn på en strand
DEBAT: Institut for Menneskerettigheder blev for nylig sat overfor en række spørgsmål vedrørende en rapport om tvangsbortadoptioner, der blev udgivet tidligere i år. Det er et kompliceret og vigtigt emne, så diskussionen er velkommen.

Af Maria Ventegodt, national chef for Institut for Menneskerettigheder.
Debatindlægget blev første gang bragt i Jyllands Posten 9. marts.

En gruppe forskere fra Vive stillede i en kronik forleden en række spørgsmål til en rapport, Institut for Menneskerettigheder har lavet om tvangsbortadoption. Det er et svært og vigtigt emne, så vi hilser diskussionen velkommen.

Vores udgangspunkt har været at undersøge, om den stigende brug af tvangsbortadoptioner som social foranstaltning lever op til de menneskeretlige krav, der må stilles til et så omfattende og definitivt indgreb i familielivet. 

Vores rapport bygger på en omhyggelig gennemgang af eksisterende litteratur kombineret med vores egne juridiske og samfundsvidenskabelige undersøgelser. Derudover har Menneskerettighedsdomstolen indgående forholdt sig til sager om bortadoption, og det er den viden, vi deler i rapporten. 

Vi har taget udgangspunkt i en menneskeretlig faglighed, fordi det er vores rolle som national menneskerettighedsinstitution at følge udviklingen i Danmark og rådgive regeringen og Folketinget om relevante menneskeretlige spørgsmål. 

Norge er i flere situationer de seneste år blevet dømt for brud på menneskerettighederne, fordi de har en ret udstrakt brug af tvangsadoptioner. Og derfor har vi anset det for vigtigt med en juridisk orienteret analyse af betydningen for danske forhold. Navnlig fordi antallet af tvangsbortadoptioner i Danmark er steget markant siden 2020, og fordi der er stærke ønsker – herunder fra politisk side – om at bruge redskabet endnu mere.

Børn har menneskerettigheder. Og en af de vigtigste rettigheder er, at barnets tarv kommer i første række ved enhver beslutning, som træffes af myndighederne med relevans for barnet. Dette princip er også indarbejdet i adoptionslovgivningen og i myndighedernes praksis. 

Der kan imidlertid være meget forskellige vurderinger af, hvad der er barnets bedste, når der skal træffes afgørelse om, hvordan man giver et barn de bedste betingelser for fremtiden. Det er hér, diskussionerne bliver svære.

Menneskerettighederne indebærer, at myndighederne skal beskytte et udsat barn. Men de seneste domme vedrørende Norge gør det også meget klart, at menneskerettighederne også kræver, at der skal gives nødvendig støtte til barnets relationer til dets biologiske forældre – medmindre det ikke er godt for barnet. Vores nuværende danske lovgivning prioriterer det imidlertid højt at give barnet en helt ny familie.

I vores rapport har vi valgt at se på de danske sager om tvangsadoptioner, som er i størst risiko for at bryde med menneskerettighederne.

Det vil i praksis sige de sager, hvor tvangsbortadoptionen er begrundet i forældrenes manglende forældreevne, og hvor barnet typisk er meget lille, når den definitive afgørelse træffes. 

Ifølge den nuværende lovgivning kan bortadoptionen besluttes, når barnet er tre måneder gammelt, og den kommende lovreform, der behandles af Folketinget om et par uger, vil muliggøre, at det sker, allerede før barnet er født. 

Vores undersøgelse viser desværre, at beslutningen om tvangsmæssig bortadoption i flere af sagerne træffes, uden at der gives tid til at forstå barnets behov – og de relationer, forældrene kan have med barnet i et samvær. Hermed er der risiko for brud på menneskerettighederne. 

Undersøgelsen viser også, at når man i Danmark bortadopterer ved tvang, forhindres typisk enhver mulighed for fremtidig kontakt og samvær mellem barnet og de biologiske forældre, hvilket kan udgøre et menneskerettighedsproblem. 

Endelig viser vores undersøgelse, at lovgivning og praksis ikke i tilstrækkelig grad overholder kravet om, at man skal overveje alternativer til bortadoption, som er mindre indgribende, f.eks. varig anbringelse.

Vi anerkender, at vi med vores rapport ikke kan afdække alle relevante aspekter og nuancer ved det meget komplekse felt, som anbringelse af udsatte børn repræsenterer. Vi sætter fokus på de menneskeretlige spørgsmål og ser det som et vigtigt bidrag til de mange andre faglige perspektiver på feltet, som blandt andre forskerne fra Vive repræsenterer.